Undersøgelse: Børn bruger timevis foran computer, men forældre skal ikke bekymre sig

Teenagernes skærmtid danner ofte grobund for konflikter i hjemmet. Nederst i artiklen finder du fire gode råd til at komme netop disse til livs.

Med højre hånd på musen, venstre på tastaturet og øjnene stift placeret på skærmen sidder Noah ”TTF-Sneezy” Beck Frugaard i hverdagene mellem fem og seks timer dagligt og spiller computerspil som 'Fortnite' og 'Rust'.

I weekenderne kan han sagtens komme op at ramme otte timer foran skærmen. Og det bekymrer hans mor, Ann Kristine Beck Frugaard.

- Min største bekymring er, at han kommer til at isolere sig og være for alene med den verden.

- Jeg har svært ved at få ham ud i især fysiske aktiviteter, som handler om andet end at spille, fortæller hun i TV 2s Minidok 'Stjæler gaming dit liv?'.

Både Ann Kristine Beck Frugaard og hendes gamersøn har deltaget i en undersøgelse, som TV 2 har lavet i samarbejde med Aarhus Universitet, og resultaterne herfra er tydelige:

Jo mere tid, de unge knægte bruger foran skærmen, jo mere bekymrede bliver forældrene, lyder et af resultaterne fra undersøgelsen, hvor i alt 96 børn og deres forældre har deltaget.

Selv samme undersøgelse viser dog også, at forældrene faktisk ikke har noget at bekymre sig om. Deres børn trives lige så godt som andre børn.

Stort forbrug

Hverdagen og bekymringerne hos familien Frugaard er langt fra enestående.

I en Megafon-måling, som TV 2 fik foretaget i august, svarede 60 procent af de 241 adspurgte familier med drengebørn i alderen 8 til 16 år, at computerspil fylder for meget i deres drenges fritid.

Og den undersøgelse, som TV 2 og Aarhus Universitet netop har foretaget, viser, at unge drenge, der som Noah ”TTF-Sneezy” Beck Frugaard har en forkærlighed for computerspil, bruger over dobbelt så meget tid som andre børn foran computerskærmen.

I weekenderne er forskellen endnu større.

Ingen grund til bekymring

Men der er altså ingen grund til bekymring hos hverken familien Frugaard eller hos andre familier med gamerbørn. For selvom deres drenge spiller ekstremt meget computer sammenlignet med deres jævnaldrende, skiller de sig ikke ud fra alle andre børn.

Undersøgelsen: Sådan gjorde vi

Tidligere i år efterlyste TV 2 og Videnskab.dk forældre, der var bekymrede over deres teenageres tidsforbrug foran computerskærmen. På baggrund af disse henvendelser og har TV 2 i samarbejde med Aarhus Universitet med anerkendte værktøjer undersøgt de unge menneskers trivsel, spilafhængighed og bevidsthed - og siden sammenlignet resultaterne med børn fra tre helt almindelige 7. klasser.

Desuden er forældrene fra de to grupper blevet testet i forhold til deres bekymringerne.

I alt 96 børn og deres forældre har deltaget. Alle de deltagende børn er mellem 12 og 17 år.

Resultatet af undersøgelsen fra Aarhus Universitet viser nemlig entydigt, at gamerne, som de kalder sig selv, oplever ligeså god trivsel i hverdagen som de andre børn. De er også ligeså gode til at styre deres bevidsthed og er endvidere hurtigere på tasterne end de andre børn.

Det viste undersøgelsen

De deltagende børn fra både bekymrings- og sammenligningsgruppen har gennemført en række tests i forbindelse med undersøgelsen på Aarhus Universitet, som er lavet i samarbejde med TV 2.

Tid foran skærmen

Tid foran skærmen

Børnene i bekymringsgruppen spiller i gennemsnit 235 minutter på hverdage. Sammenligningsgruppen spiller gennemsnitligt 116 daglige minutter. I weekenderne spiller bekymringsgruppen 402 minutter om dagen sammenlignet med 170 minutter i sammenligningsgruppen. Børn i bekymringsgruppen spiller altså væsentligt mere end andre i samme alder.

Foto: Jens Nørgaard Larsen / ScanpixDanmark

Trivsel

Trivsel

Både bekymringsgruppen og sammenligningsgruppens trivsel er blevet målt med WHO’s redskab for at måle glæde, energi og en interessant hverdag. Bekymringsgruppen scorede i gennemsnit 4,47 ud af 6 og sammenligningsgruppen 4,07. Børnene i bekymringsgruppen trives altså lige så godt som andre børn.

Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

Kognitiv kontrol

Kognitiv kontrol

Samtlige børn i grupperne blev givet en CTS-test for at måle deres kognitive evner. Her fik bekymringsgruppen i gennemsnit 19,97 rigtige på nemme opgaver og 19,38 for svære. Sammenligningsgruppen fik i gennemsnit henholdsvis 19,42 og 18,69 rigtige. Bekymringsgruppen udviste altså nogenlunnde samme evne for kognitiv kontrol som sammenligningsgruppen.

Foto: Lars Møller / Scanpix Danmark

Spilafhængighed

Spilafhængighed

Med værktøjet GAS blev de unges tegn på afhængighedslignende adfærd målt. Bekymringsgruppens gennemsnitsscore var 2,53 sammenlignet med 1,80 i den anden gruppe. Dermed har børn i bekymringsgruppen flere tegn på afhængighedslignende adfærd end andre børn. Dog scorer de ikke så højt på GAS, at de som gruppe kan kaldes afhængige.

Foto: Asger Ladefoged / Scanpix Denmark

En afhængig hjerne?

En afhængig hjerne?

En GT-test minder om en enarmet tyveknægt og tester evnen til at fravælge dårlige men lokkende muligheder. Her var bekymringsgruppen lige så gode til at nedregulere de dårlige valg som sammenligningsgruppen. Dermed er der intet, der tyder på, at bekymringsgruoppen skulle være særligt afhængighedslabile sammenlignet med andre.

Foto: Bent K Rasmussen / Scanpix Danmark

Kilde: "Skal man være bekymret for sit gamerbarn? En tværsektionelt studie af både forældre og deres børn" af Andreas Lieberoth, Pædagogisk Psykologi på DPU og Interacting Minds Center på Aarhus Universitet og Anne Fiskaali, Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.

Ét resultat overrasker

Det overrasker som sådan ikke Andreas Lieberoth, mediepsykolog og forsker i spil, som har været med til at lave undersøgelsen, at gamerbørnene trives ligeså godt som deres jævnaldrende.

- Det, vi kan se, er, at de børn, der spiller seks til otte timer om dagen, virkelig holder meget af at spille computerspil og gør det måske, fordi det er en sjovere verden at være i end nede ved kødgryderne hos mor og far.

Til gengæld er forskeren væsentligt mere paf over, at det ikke har nogen indvirkning på børnenes trivsel, at forældre til gamerbørn er mere bekymrede end andre forældre.

- Det overrasker mig ret meget. Jeg havde troet, at jo mere bekymrende forældre var, jo dårligere ville børnene også have det, siger Andreas Lieberoth.

- Så det er jo enormt gode nyheder. Hvis du går og er bekymret, er det formentlig, fordi du er en god forælder, som gør alt, hvad du kan, for at dit barn skal have det godt.

Mor stadig bekymret

Hos familien Frugaard vækker det modsat forbavselse, at Noah ”TTF-Sneezy” Beck Frugaards trivsel ikke lider under hans talrige timer med gaming.

- Jeg synes, det er meget lettende at finde ud af, at der ikke er noget galt. Det kommer lidt bag på mig, for jeg troede, at jeg spillede alt for meget, uden jeg overhovedet lagde mærke til det, fortæller han selv.

Hans mor er ligeledes overrasket, men modsat sønnen ser hun ikke udelukkende resultatet som et positivt tegn.

- Jeg synes, det er overraskende, at det er normen, og jeg bliver faktisk også lidt bekymret over, hvor vi så er på vej hen. Jeg bliver i hvert fald optaget af, hvad vi så skal gøre. Hvis de skal spille så meget i løbet af en dag, er der jo noget andet, der bliver valgt fra, siger Ann Katrine Beck Frugaard.

Børn og forældre opfatter spillene forskelligt

Og netop det faktum, at ingen af os har et ubegrænset antal timer i døgnet og derfor må vælge noget fra for at kunne vælge noget til, kan af og til lede til konflikter i familier med gamerbørn.

De er bange for, at deres børn går glip af livet

Rune Kristian Lundedal Nielsen, psykolog og spilforsker

Megafon-målingen, som blev foretaget for TV 2 tidligere i år, viste, at 34 procent af de adspurgte familier ligesom familien Laugesen og Frugaard enten dagligt eller ugentligt oplever konflikter på grund af deres børns spillevaner.

Og det handler ifølge Rune Kristian Lundedal Nielsen, der er psykolog og spilforsker på IT-Universitetet i København, blandt andet om mængden af timer, hvor børnene vælger computerspil frem for alt andet.

- Det er svært at være en god elev, samtidig med at man er en god og hjælpsom søn og yderligere også er en god holdkammerat i spillene. Det kræver meget tid at blive god til computerspil, siger han.

Afstemning

Synes du også, at computerspil fylder for stor en del i dit barns fritidsliv?

En anden ting, der kan skabe konflikter i familierne, er forældrenes og børnenes meget forskellige opfattelse af, hvad der egentligt foregår foran skærmen.

- Rigtig mange forældre oplever, at deres børn er asociale, fordi de sidder alene på deres værelser og spiller. De er bange for, at deres børn går glip af livet, men børnene synes jo, det er en social aktivitet, en afstressende hobby og noget, man kan gøre til en levevej.

Bryd ind ved tegn på mistrivsel

Spilforskeren understreger dog, at forældre altid børn holde øje med deres børn, selvom de udgangspunkt ikke har noget at frygte, når deres børn bruger time efter time foran skærmen.

Begynder børnene at vise tegn på mistrivsel i andre sammenhænge, bør forældrene gribe ind.

- Vil barnet ikke i skole? Spiller de computerspil, fordi de føler sig ensomme? Viser de tegn på mistrivsel og har ondt i maven, skal forældrene gribe ind, fortæller Rune Kristian Lundedal Nielsen.

- Så længe børnene er glade og tilfredse, får rørt sig og passer skolen, er der ingen grund til bekymring.

Sådan kommer I konflikter om computerspil til livs

  1. Undersøg emnet

    Som forældre til børn, der bruger oceaner af tid på computerspil, er det en god idé at læse op på følgerne ved spilforbruget. Her er det vigtigt ikke kun at læse de negative artikler, men også dem der taler om de positive effekter. Nøjagtigt som cykling er andet end doping, uuddannede ryttere og dyrt udstyr, er computerspil også andet end isolation, død og hårdt sprogbrug.

  2. Forstå spillet

    Undersøg hvilke spil barnet bruger sin tid på. Hvad handler de om, og hvor længe varer en kamp? Nøjagtigt som med fodbold dribler spilleren nogle gange alene. Andre gange træner spilleren, og så bliver der naturligvis spillet kampe. Ligesom man ikke vil afbryde sit barn midt i en fodboldkamp, bør man heller ikke afbryde barnet, når han spiller kamp i den virtuelle verden.

  3. Forstå sammenholdet

    I flere computerspil spiller børnene i hold, og selvom de sidder hver for sig, har de et stærkt sammenhold. Som forældre kan man med fordel sætte sig ind i dynamikkerne i sammenholdet. Hvordan er tonen, og hvem er barnets holdkammerater?

  4. Lav regler

    Lav i fællesskab med barnet nogle regler, der kan skabe struktur i hverdagen. Hvis familien normalt spiser klokken 18, og hvis en kamp i computerspillet varer en time, kan man aftale, at der ikke startes nye kampe efter klokken 17. På den måde undgår man at diskutere, hver gang maden bliver serveret, og barnet sidder midt i en vigtig kamp. 

Listen er lavet i samarbejde med Rune Kristian Lundedal Nielsen, der er psykolog og spilforsker på IT-Universitetet i København.