En rød løber snor sig op ad en trappe med skinnende kobberbelagte sider. Et spiralformet kunstværk i foyeren til det renoverede Experimentarium og samtidig indgangen til Hellerups spritnye og luksuriøse tagbiograf MovieHouse.
I toppen af kobberspiralen åbnes en glasdør til et stort loungeområde med ægte persiske tæpper på gulvene. Her er de mange lænestole fra forskellige antikmarkeder i Europa. Det store langbord i den ene ende er hentet i Provence. Væggene prydes af store Tal R-malerier og specialdesignede krystallamper.
På unisextoilettet er de store marmorhåndvaske hentet i et gammelt hammam i Tyrkiet, og i cafeen står personalet klædt i biografuniformer designet af Søren Le Schmidt. Alt er indhyllet i en særlig duft, der er lavet specielt til biografen af Tromborg.
Det at gå i biografen skal være en »berigelse«, siger Michael Obel, der sammen med sin kone står bag biografen, der åbnede i midten af december og har kostet 25 millioner kroner.
»Det skal være noget større end den hverdag, man går rundt i. Det bør gælde filmen i særdeleshed, men det bør egentlig også gælde biografen. Derfor har vi forsøgt at spørge os selv, hvilken biograf vi selv gerne vil gå i«, siger han.
Biografer skal være eksklusive
Og det er ikke kun Michael Obel og hans kone, der bygger luksusbiografer.
Senere i år åbner der nye biografer i Esbjerg og i Nordhavn, og der rumsteres med biografplaner i Aarhus og Holstebro. Alle bliver de lidt i stil med MovieHouse.
Spørger man formanden for Danske Biografer, Kim Pedersen, er der heller ingen tvivl om, at biograferne skal kunne noget både før og efter filmen.
»Det startede i Big Bio i Herlev, hvor man udstyrede salene med liggestole på alle pladser. Her tilbyder man også folk mere luksuriøse omgivelser. Siden har alle nye biografer, der er åbnet, fået det. Det er fremtiden«, siger han.
Han kan ikke forestille sig, at der vil åbne en ny biograf, uden at det bliver en form for luksusoplevelse.
For biograferne er stadig de eneste, der viser nye premierefilm eksklusivt i en periode, og den eksklusivitet skal understøttes af omgivelserne.
»Når der kommer en ny film, har vi købt dem ind eksklusivt til en meget dyr pris. Og det er klart, at publikums krav om eksklusivitet bliver imødekommet i en ny biograf som MovieHouse«.
Bare der er en stor skærm
Men er der så reelt det krav fra publikum?
Ikke rigtig, mener Palle Schantz Lauridsen, der er lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Han har forsket i biografhistorie og forklarer, at besøgstallet i danske biografer overordnet set har været mere eller mindre stabilt siden dogmebølgen.
Men derfor er det dog vigtigt, at biograferne fortsat er en oplevelse.
»Specielt i en tid med gode tv-serier og streamingmuligheder. Og selv om biograferne har et eksklusivitetsvindue, skal de stadig kunne noget mere end blot at vise filmene. Der har de allerede fordelen i det store lærred, den gode lyd, det skarpe billede. Og ikke mindst, at man kan gå derhen sammen med nogen«, siger han.
Det er især det sociale element, der gennem historien har gjort biograferne til noget særligt.
»Og sådan er det stadig. Men det er også et mødested med forskelligt klientel. Du skal ikke besøge mange københavnske biografer for at se, at det er bestemte mennesker, der går i Grand, nogle andre, der går i Palads, og nogle tredje, der tager på Fisketorvet. Det er forskellige sociale segmenter«.
Således synes han, at de nye luksussale taler ind i den gamle forståelse af biograferne, der i 1920’erne begyndte at kalde sig selv for biografteatre for at gøre det til noget socialt acceptabelt for det bedre borgerskab.
»Cinemaxx forsøgte lidt det samme, da de åbnede på Fisketorvet. Men de har jo droppet det. Deres sale er gode, så jeg vælger også ofte at gå derhen, selv om gulvet måske klistrer lidt nu, men de nedgraderede ret hurtigt alt andet end salene. Det var simpelthen for dyrt. Men den ligger selvfølgelig også et andet sted end ved Hellerups nye prominente shoppingcenter og det nye Experimentarium«, siger Lauridsen.
Ser du det så blot som et middel til at hæve billetpriserne?
»Det ved jeg ikke, men biograferne mangler i hvert fald ikke publikum«.