Avocadoerne og det store vandtyveri

Vandkonflikter er hverdag i Chiles største avocadoproducerende provins, Petorca. Floderne er tørret ud, og lokalbefolkningens menneskeret til vand bliver overtrådt. Avocadoer fra plantager, som er blevet dømt for brud på vandloven, er blevet eksporteret til Danmark.

Engang manglede familien Valencia ikke vand. De kunne hente det, de skulle bruge til madlavning, personlig hygiejne og deres dyr, direkte fra floden. I dag er floden tørret ud.

På bjergskråningen over for familien Valencias lille hus i Calle Larga i Petorca-provinsen i Chile ligger en avocadoplantage.

“De har taget vores vand”, siger Lorenzo Espinoza Valencia. I en årrække måtte familien gå på toilettet i et hul, de havde gravet i jorden, og de var nødt til kun sjældent at gå i bad og vaske tøj. I dag får familien leveret vand i lastbiler. Men de har kun lige akkurat vand nok til husholdningen. Deres dyr har de mistet. Flere af hestene døde. Resten måtte de sælge, da de ikke havde vand nok til dem.

“Vand er en menneskerettighed, og den rettighed er blevet krænket her”, siger borgmesteren i Petorca, Gustavo Valdenegro.

Danwatchs kortlægning viser, at avocadoer fra plantager, som er blevet dømt for brud på vandloven i den vandknappe Petorca-provins, er endt i Danmark.

“Der var mange dyr, der døde. Folk blev nødt til at sælge deres dyr. Det var den rene elendighed”, siger Lorenzo Espinoza Valencia, som selv mistede sine heste. Ved siden af står hans kone Gabriella Valencia.

Ulovlige dræn i floderne

På grund af Chiles vandlov, hvor vandrettigheder er privatiserede, og vand anses for at være en vare underlagt privat ejendomsret, har avocadoplantagerne i Chiles Petorca-provins lovligt kunnet tømme floderne for vand. Men en række avocadoplantager er også blevet dømt for brud på vandloven.

I maj 2011 udgav Chiles vandmyndighed, Dirección General de Aguas (DGA), resultatet af en satellitundersøgelse, som viste, at mindst 65 dræn var nedgravet adskillige meter under jorden for at føre vand fra floderne i området til private brønde.

Satellitundersøgelsen kom efter, at den relativt nyudpegede guvernør i Petorca-provinsen Gonzalo Miquel havde besluttet sig for at undersøge, om der foregik ulovlig vandudvinding i området.

“Jeg gik langs floderne med ingeniører og teknikere. Med mig havde jeg en GPS til at notere koordinaterne, et kamera og en meget stor blok papir, for der var meget at skrive ned”, siger Gonzalo Miquel, da Danwatch møder ham i Petorca i maj 2016.

Han fandt i alt 65 forskellige dræn i floden.

“Jeg vidste, at det var sprængfarligt”, siger han.

Sammen med vandmyndighederne nåede Gonzalo Miquel frem til, at satellitfotos var nødvendige som bevismateriale. Ved hjælp af GPS-koordinater kunne satellitterne fotografere drænene, der var gemt mange meter under jorden.

“Undersøgelsen viste, at de 65 dræn tog 100 procent af vandet fra floderne”, siger Gonzalo Miquel.

Vand er en menneskeret

Ved siden af familien Valencias lille hus er en indhegnet fold. Her græssede familiens otte heste tidligere – dengang familien kunne få vand fra floden.

“Der var mange dyr, der døde. Folk blev nødt til at sælge deres dyr. Det var den rene elendighed”, siger Lorenzo Espinoza Valencia, som selv mistede sine heste.

“Når vi kunne bruge pumpen, og der var vand, var det der kun i 10 minutter, og så tørrede det ud”, fortæller han.

Familien måtte økonomisere med vandet. Første prioritet var at lave mad. Personlig hygiejne kom i anden række.

“Vi undlod at vaske tøj for at kunne lave mad”, siger Lorenzos kone, Gabriella Valencia.

Selvom familien nu får leveret vand i lastbiler fra de chilenske myndigheder, er de fortsat nødt til at prioritere, hvordan de bruger hver eneste dråbe af den knappe ressource.

Slanger af grus og sten bugter sig i dag gennem dalene i Petorca-provinsen, hvor floderne tidligere løb. Ifølge menneskerettighedsadvokat og professor ved Universidad Diego Portales i Santiago Matias Guiloff er lokalbefolkningen i Petorca-provinsen blevet krænket i forhold til deres menneskeret til vand. I 2013 udgav han sammen med en gruppe forskere en artikel i det chilenske Diego Portales Universitets Center for Menneskerettigheders årsmagasin om forholdene i Petorca. Her konkluderede han, at den chilenske stat ikke har levet op til sine internationale forpligtelser i forhold til at beskytte lokalbefolkningen i Petorcas ret til vand. Lokalbefolkningens ret til vand er, ifølge Matias Guiloff, blevet overtrådt, fordi de ikke har haft adgang til vand i tilstrækkelig mængde eller i rimelig kvalitet. Og han nævner en række hygiejneproblemer og sygdomme, som er forbundet med kvaliteten af leverancerne af vand fra lastbilerne.

Lastbilerne med vand kommer en gang om ugen. Mængden er kostbar for vand-forsyningen skal dække over drikke, madlavning, opvask, bade, tøjvask, mm.

Over for Danwatch vurderer Matias Guiloff, at lokalbefolkningens ret til vand fortsat bliver krænket i Petorca-provinsen i 2016.

“Vi taler om mennesker, der på daglig basis konfronteres med vandmangel, og som er nødt til at få vand bragt med lastbiler. Jeg mener ikke alene, at det påvirker deres mulighed for at leve et liv med værdighed. Det påvirker også deres mulighed for at videreføre deres traditionelle familielandbrug”, siger han.

Ifølge Matias Guiloff har myndighederne ikke i tilstrækkelig grad stoppet den illegale udvinding af vand, som er foregået i Petorca-provinsen.

“Vandmyndighederne har et meget begrænset budget og mangler mandskab”, siger Matias Guiloff og tilføjer, at de bøder, der bliver tildelt for ulovlig vandudvinding, er så lave, at de ikke for alvor virker afskrækkende.

“Der foregår fortsat megen ulovlig vandudvinding. Det er et problem, som Dirección General de Aguas (de chilenske vandmyndigheder, red.) ikke har været i stand til at bekæmpe effektivt”, siger seniorlektor i geografi og international udvikling Jessica Budds, som har fulgt vandkonflikten i Petorca over en lang årrække og udgivet adskillige videnskabelige artikler om emnet.

Kampen om vandet

Vandmanglen og de ulovlige dræn har fået en del af lokalbefolkningen i Petorca på barrikaderne.

Hugo Diaz ejede tidligere en mindre avocadoplantage i Petorca. Men ligesom mange andre småbønder har han måttet fælde sine avocadotræer på grund af vandmanglen. I dag er han leder af organisationen MODATIMA, som kæmper for småbønderne og lokalbefolkningens ret til vand i området. I hans baghave ligger en bunke med rødder og træstubbe, som han anvender som brænde til at fyre med.

“Det er det eneste, der er tilbage af mine avocadotræer”, siger han og fortæller, hvordan hans avocadoer til sidst blev så små og hule, at han ikke længere kunne eksportere dem.

Langs landevejene i Petorca-provinsen ligger i dag forladte plantager, hvor række efter række af avocadotræer er blevet fældet. Tilbage står kun de hvide, afhuggede stammer.

Siden MODATIMA blev dannet i 2011 har Hugo Diaz, sammen med blandt andre agronomen Rodrigo Mundaca, forsøgt at skabe opmærksomhed om vandmangelen og de illegale dræn ved at afholde demonstrationer og gøre de chilenske politikere opmærksomme på problemerne.

“Vandet til menneskene og småbønderne er forsvundet, men der er vand nok til de store avocadoplantager”, siger Rodrigo Mundaca.

Situationen er så tilspidset, at begge ledere af MODATIMA er blevet sagsøgt af en ejer af en stor avocadoplantage i området. Rodrigo Mundaca blev i 2015 dømt for injurier, fordi han havde omtalt plantageejeres brud på vandloven som “vandtyveri”.

Ifølge Hugo Diaz har MODATIMAs kamp mod de illegale dræn dog indtil videre været nyttesløs.

“De har aldrig gjort noget ved de ulovlige dræn, som de store plantager har.  Vi ved, hvor drænene er, og vi har beviser for, at de eksisterer. Men alligevel fortsætter alting blot, som det hele tiden har gjort”, siger Hugo Diaz.

Efter politisk pres blev Gonzalo Miquel afsat som guvernør kort efter offentliggørelsen af satellitundersøgelsen.

“Selvom de kender til de 65 dræn, er der ingen, som har gjort noget ved dem, for der er ikke nogen, der tør“, siger Gonazalo Miquel, som i dag fortsat bor i Petorca-provinsen, hvor han også dyrker avocadoer. På grund af vandmanglen har også han været nødt til at nedlægge en del af sin plantage.

Lignende fortællinger mødte seniorlektor i geografi og international udvikling Jessica Budds under sit feltarbejde om vandknaphed i Chiles Petorca-provins. I en videnskabelig artikel fra 2008 citerer hun to landmænd, for at sige, at det er dårlig infrastruktur og teknologi, og ikke mangel på grundvand, der skaber vandknaphed i Petorca-provinsen.

“Udvidelsen af landbruget og den stigende udvinding af grundvand har ændret vandressourcerne væsentligt, men der er forskellige meninger om, hvilke effekter, det kan have”, skriver Jessica Budds i hendes videnskabelige artikel. “Uenighederne herom er baseret på forskellige opfattelser af vandmangel og hænger tæt sammen med egeninteresser”.

Borgmestre er ved at give op

I en af Petorca-provinsens kommuner, der har samme navn som provinsen, har borgmester Gustavo Valdenegro forsøgt at få Chiles regering til at gøre noget ved vandtyveriet.

“Men selvom vi gør opmærksom på, hvordan tingene forholder sig, sker der intet. Det har været en surrealistisk oplevelse”, siger han.

Borgmesteren har også sammen med indbyggerne i området forsøgt at råbe politikerne op ved at demonstrere mod vandtyveriet. Demonstrationen blev imidlertid stoppet af politi med vandkanoner, og borgmesteren fortæller, at han måtte tilbringe timer i politiets varetægt. Sammenstødet med politi bekræftes af TV-optagelser.

“Vi har kæmpet i lang tid mod de ulovlige dræn. Politikerne siger, at de vil gøre noget ved dem, men problemet er, at plantageejerne er forbundet med politikerne”, siger Gustavo Valdenegro.

I nabokommunen La Ligua, er borgmesteren lige så frustreret.

“Tidligere var her floder, og livet var godt”, siger Rodrigo Sánchez Villalobos, som er borgmester i La Ligua, og fortæller, hvordan vandmanglen har ført til øget arbejdsløshed, gæld og småbønder, der har mistet deres levegrundlag.

“Der er satellitfotos, som beviser vandtyveriet, men der er ingen politisk vilje til at gøre noget ved det”, siger han og fortæller, at han allerede for tre år siden indbragte sagen om de ulovlige dræn for domstolene, men at intet er sket. Desuden er bødestraffene for ulovlig vandudvinding ifølge borgmesteren i La Ligua “latterligt lave”, siger han.

Som eksempel lå bøderne for brud på vandloven for de plantageejere, der nævnes i denne undersøgelse, på knap 8000 danske kr.

Rodrigo Sánchez Villalobos er nu nået til et punkt, hvor han har opgivet at få politikerne og retssystemet til at gøre noget ved situationen. I stedet forsøger han at skaffe penge og politisk vilje til at bygge et stort anlæg som kan afsalte havvand fra Stillehavet og på den måde skaffe ferskvand til områdets indbyggere.

Højtstående politikere ejer plantagerne

En af de avocadoplantager, Agrícola Pililén, der er blevet idømt bøder for brud på vandloven, tilhører Cerda-familien, hvis overhoved, Eduardo Cerda García, er tidligere parlamentsmedlem for Petorca-provinsen. I følge det undersøgende chilenske medie CIPER, drives plantagen nu bl.a. af hans søn, Eduardo Cerda Lecaros, som selv er tidligere borgmester i byen Cabildo i Petorca-provinsen.

En avocadoplantage står som et lysegrønt frimærke i den tørre Petorca-provins i Chile. 

Ifølge domsudskriften fra 2013 blev Agrícola Pililén dømt for at have udvundet vand ved en højere hastighed end den tilladte – over 600% højere – samt for at have udvundet vand fra et sted, de ikke havde tilladelse til.  Cerda-familien erkender at have fået og betalt bøden, men benægter, at der skulle være tale om ulovlig udvinding af vand. De påpeger, at lovovertædelserne er af så lille karakter, at det ikke kan kaldes vandtyveri.

“Vi benægter ikke at have fået en bøde for mindre forseelser, der er knyttet til DGA [den chilenske vandmyndighed, red.], men vi benægter til fulde, at der skulle eksistere en hvilken som helst form for dom imod Agrícola Pililén Ltda. i forhold til at have begået vandtyveri og på den måde have påvirket tredjeparters rettigheder”, skriver Ana María Cerda Lecaros, repræsentant for Agrícola Pililén, i et svar til Danwatch.

En anden avocadoplantage, Agrícola Cóndor, som er dømt for brud på vandloven, er ejet af den forhenværende indenrigsminister Edmundo Pérez Yoma, som er blevet dømt for ulovligt byggearbejde i en af Petorcas floder. Han afviser også over for Danwatch, at hans avocadoplantage skulle have udvundet vand på ulovlig vis.

“Jeg kan på det kraftigste afvise, at Agrícola Cóndor nogensinde har udvundet vand ulovligt. Anklagen om det ulovlige byggeri (i floden, red.) var ikke for at udvinde vand ulovligt, men for at installere et rør fra en brønd”, skriver den tidligere indenrigsminister i et skriftligt svar til Danwatch.

Også Edmundo Pérez Yomas svigersøn, Osvaldo Jünemann Gazmuri, som er tidligere direktør for brancheforeningen for chilenske avocadoproducenter og -eksportører og  ejer af avocadoplantagen Sociedad Agrícola Los Graneros, er blevet idømt en bøde for brud på vandloven – mere specifikt for uautoriseret udvinding af grundvand, viser et domsudskrift fra 2011.

Heller ikke han benægter at have modtaget dommen og betalt bøden, men skriver i et svar til Danwatch, at hans avocadoplantage aldrig har stjålet vand.

“Denne dom, selvom den er negativ, er ikke en dom for vandtyveri, da det, der sanktioneres er udvinding af grundvand fra et ureguleret punkt. Forskellen er, at dommen ikke stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt Sociedad Agrícola Los Graneros Ltda. udvandt mere vand, end hvad der var tilladelse til, men at den gjorde det fra et punkt, der var forskelligt fra det angivne, hvilket udgjorde en administrativ fejl, som er diametralt anderledes fra vandtyveri”, konkluderer han i sit 21-sider lange svar.

Ifølge det chilenske undersøgende medie CIPER, har både Cerda-familien og Osvaldo Jünemann Gazmuri forsøgt at få deres domme omstødt ved højere instanser, men uden held.

Bred enighed om ulovlig udvinding

På trods af at nogle avocadoplantager er blevet idømt bødestraffe for brud på vandloven, fortsætter vandtyveriet i Petorca-provinsen, siger borgmestrene i både La Ligua og Petorca.

I følge dem eksisterer de illegale dræn i områdets floder stadig.

“Det sker hele tiden”, fortæller La Liguas borgmester Rodrigo Sánchez Villalobos. “De betaler bare bøden og fortsætter”.

Selvom han nægter selv at have gjort noget ulovligt, erkender Chiles forhenværende indenrigsminister, Edmundo Perez-Yoma, at der findes problemer med vandtyveri i provinsen.

“Der foregår meget illegal vandudvinding. Ifølge myndighederne er der omkring 4000 ulovlige brønde her i området, og det påvirker alle os, der handler inden for lovens rammer. Staten bør intensivere sin tilsynsrolle for at straffe dem, der begår sådanne forbrydelser”, skriver Edmundo Pérez Yoma.

Her ses en ulovlig vandudvinding, hvor slangerne pumper vand ud af vandløbet.

Danwatch har fremlagt kritikken for den chilenske vandmyndighed Direccion General de Aguas, som i et skriftligt svar skriver:

“100% af de klager, Direccion General de Aguas har modtaget, har resulteret i en inspektion af terrænet inden  for 30 dage, for dem, der findes georeferencer for. […] Vi har lagt vægt på inspektioner, da vi på denne måde har opdaget lovovertrædelser og kunne informere domstolene, som er ansvarlige for at udstede bøder; ofte bliver de respektive sager dog blot arkiveret uden sanktion”.

Den chilenske vandmyndinghed er enige med borgmestrene i, at bøderne er for lave til at have en effekt:

“Når bøder udstedes, er beløbene ofte lave, og den dømte foretrækker at betale og genoptage sine aktiviteter, hvilket gør det svært at stoppe den ulovlige udvinding fuldstændig. Af den grund står vi nu i spidsen for en lovreform om inspektion og sanktioner”.

Anklagede plantager sender avocadoer til Danmark

Danwatchs research viser, at avocadoer, der kommer fra Petorca-provinsen og de problematiske plantager, havner i danske supermarkeder. Det fremgår af sporingsordningen Global Gaps hjemmeside. Avocadoer, som er produceret på plantager, der er anklaget for brud på vandloven i Petorca, er altså endt hos danske forbrugere.

Danwatch har spurgt en række af de største kæder af dagligvarebutikker i Danmark, om de har købt avocadoer fra Petorca og de specifikke plantager, og om de kendte til problematikken omkring vandknaphed i området. De fleste dagligvarekæder har svaret, at de ikke har købt avocadoer fra de pågældende plantager. Lidl oplyser imidlertid, at de har købt avocadoer fra eksportøren Cabilfrut, som er ejet af Cerda-familien, der ligeledes ejer Agrícola Pililén. Lidl har imidlertid ikke ønsket at svare på, om de har købt avocadoer fra Agrícola Pililén eller fra Sociedad Agrícola Los Graneros, og hverken Aldi eller Dagrofa (Spar-, Meny- og Kiwibutikker) har ønsket at svare på, om de har købt avocadoer fra plantagerne.

“Hvis virksomheder køber fødevarer, som er med til at skabe vandmangel i et område, selvom de kender til problemerne, vil de være direkte medskyldige i menneskerettighedskrænkelser, fordi de drager fordel af krænkelserne”, siger Andreas Rasche, professor ved Copenhagen Business School (CBS), som forsker i virksomheders samfundsansvar.

Ifølge Andreas Rasche har supermarkeder et indirekte ansvar og kan lægge pres på mellemhandlerne af avocadoer for på den måde at sørge for, at der bliver taget et ansvar ned igennem varekædens led af leverandører og underleverandører.

Efter Danwatchs henvendelse oplyser Lidl, at de ikke har planer om at føre avocadoer fra Petorca-provinsen i deres fremtidige sortiment. Aldi oplyser, at kun en meget lille del af deres avocadoer stammer fra Chile, og at de nu har informeret deres leverandør om problemerne, samt at de i fremtiden vil undgå at købe avocadoer fra de pågældende plantager.

Coop har slet ikke købt avocadoer fra Petorca-provinsen og altså heller ikke fra de pågældende plantager. Dansk Supermarked oplyser, at de heller ikke har købt avocadoer fra plantagerne, mens Rema 1000 svarer:

“Vi har fået tilbagemeldinger fra de leverandører vi har brugt, og alle melder tilbage, at Rema ikke har modtaget nogen avocado fra de omtalte avlere så langt tilbage, som det er muligt at spore. Ingen af vores leverandører har haft samarbejde med nogle af de omtalte avlere, så den eneste risiko er, hvis vores leverandører har manglet en enkelt palle og tilkøbt hos en anden leverandør”.

Avocadodyrkning er generelt vandkrævende. I det tørre område af Chile, som producerer flest avocadoer til eksport, er avocadoproduktionen særligt vandkrævende. Her anvendes hele 320 liter vand til at producere én avocado.

I gennemsnit går der ca. 283 liter tilført vand til at producere et kg. avocadoer – her udregnet som mængde af grundvand og fersk overfladevand, som skal tilføres, for eksempel som kunstvanding, for at dyrke en afgrøde. Det kræver omtrent 70 liter tilført vand at dyrke én avocado.

Hvor stort det tilførte vandforbrug til at dyrke én avocado er, afhænger dog også af, hvor i verden avocadoen bliver dyrket.

I den del af Chile, som vi typisk får avocadoer fra (region fem, hvor Petorca ligger), og hvor over 60 % af Chiles avocadoer dyrkes, går der i snit hele 1.280 liter tilført vand til at producere et kg. avocadoer, hvilket cirka svarer til 320 liter tilført vand til at dyrke én avocado.

Til sammenligning kræver det i globalt gennemsnit f.eks. 110 liter tilført vand at producere et kg. appelsiner. At producere én appelsin kræver derfor i snit cirka 22 liter tilført vand.

Der går ca. 63 liter tilført vand til at producere et kg. tomater. En tomat kræver altså til sammenligning fem liter tilført vand.

Til sammenligning skal mennesker ifølge WHO i snit bruge mellem 50 og 100 liter vand om dagen, hvis deres mest basale behov skal dækkes.

Kilder: Water Footprint Network og WHO

Efter avocadoplantagerne rykkede ind i Petorca-provinsen i Chile, tørrede floderne ud. I dag kæmper lokalbefolkningen, småavlere og plantageejere om, hvem der har retten til de knappe vandressourcer. Ifølge eksperter skyldes problemerne især Chiles vandlov, hvor vandrettigheder kan købes og videresælges til højestbydende.

For foden af Andesbjergene i Petorca-provinsen i Chile står Ramiro Brantt og kigger ud over en græsmark. Her groede engang otte meter høje træer bugnende fulde af avocadoer. Ramiro Brantts lille plantage på fem-seks hektar (ca. 55.000 m2) udgjorde hans pensionsopsparing. I de gode år producerede han 7000 kilo avocadoer om året. I dag er plantagen væk.

Først tørrede floderne ud. Så begyndte kampen om grundvandet. Ramiro Brantt var nødt til at grave brønden dybere og dybere. Til sidst var den 13 meter dyb. Men dem, der havde penge, gravede endnu dybere brønde, fortæller han.

Da avocadoerne begyndte at falde af træerne, små og hule indeni, vidste Ramiro Brantt, at han ikke kunne fortsætte. Han måtte opgive plantagen. Det samme har omtrent 2000 andre små avocadoavlere i Petorca-provinsen været nødt til siden 2007.

“Chiles avocado-boom har været baseret på overudnyttelse af lokale vandressourcer”, siger lektor ved University of Arizonas School of Geography & Development, Carl Bauer, som har udgivet flere forskningsartikler og to bøger om Chiles vandlov.

I Chile er vandet i floderne og undergrunden privatiseret, og vandrettigheder er en vare, som kan købes og videresælges til højestbydende.

“I Petorca-provinsen, hvor avocadoer dyrkes til eksport, er der enorme problemer med overudnyttelse af både grundvand og overfladevand. Det er et af de tydeligste eksempler på, at Chiles vandlov skaber alvorlige problemer i afgørende henseender“, siger Carl Bauer.

Avocadoplantagerne rykker ind

I 1980’erne flød vandet i floderne i Petorca-provinsen. Børnene badede i La Ligua- og Petorca-floderne, og dalene var fyldt med små kartoffel-, majs- og bønnemarker. Allerede dengang var Petorca-provinsen ramt af periodiske tørkeproblemer cirka hvert syvende år. Men i 1990’erne begyndte store avocadoplantager at rykke ind og dyrke avocadoer på bjergsiderne. I dag er hele Petorca-provinsen erklæret zone for vandknaphed, floderne er udtørrede året rundt, og de lokale er afhængige af at få drikkevand leveret med lastbiler.

“Da jeg var en ung mand, var floderne fulde af vand. Så kom de store avocadoplantager og slog sig ned på bjergsiderne, som slet ikke er egnet til avocadodyrkning. De borede dybe brønde. I dag er floderne tomme, fordi avocadoplantagerne har taget vandet”, siger Guillermo Toledo, som er lokal repræsentant for distribuering af vand til 840 husstande i kraft af sin position som leder af Agua Potable Rural (APR) i La Viña-området.

Her løb floden La Ligua engang. Nu er flodsengen udtørret.

Fra begyndelsen af 1990’erne undergik Petorca-provinsen et skift. Området gik fra at være præget af dyrkning af afgrøder som bønner, majs og kartofler målrettet det chilenske marked til at være domineret af frugtplantager møntet på eksport. I årene mellem 1997 og 2002 blev arealet med frugttræer mere end fordoblet i provinsen, og især avocadoplantagerne blev dominerende. Seniorlektor i Geografi og International Udvikling  ved University of East Anglica, Jessica Budds, har fulgt vandkonflikten i Petorca over en årrække og udgivet adskillige forskningsartikler om emnet. Hun fortæller, at landet på bjergsiderne, der tidligere var blevet anvendt som græsningsarealer til køer, får og geder, blev opkøbt til lave priser af investorer, som omlagde arealerne til avocadoplantager.

Årsagen til den høje verdensmarkedspris var bl.a., at den globale efterspørgsel på avocadoer begyndte at stige markant fra midten af 1990’erne, hvor det kom på mode at spise den vitaminrige frugt.

Vandet er adskilt fra jorden

I Chile er retten til vand adskilt fra retten til land, så selvom investorerne i Petorca-provinsen opkøbte tør jord, der lå på bjergskråninger uegnet til avocadodyrkning, kunne de anlægge avocadoplantager, fordi de ejede vandrettigheder eller fordi rettighederne var tilgængelige for anmodning.

I 1981 blev vandet i Chile privatiseret af Pinochets militærdiktatur. Det skete under indflydelse af en gruppe chilenske økonomer, “Chicago Boys”, som havde taget deres uddannelse på University of Chicago under økonomen Milton Friedman, kendt for sine teorier om det frie marked.

I modsætning til Chile, er den danske vandforsyning i høj grad reguleret. Vandværkerne er underlagt forsyningspligt og skal levere vand til befolkningen. Hvis et dansk landbrug ønsker at anvende grundvand til markvanding, skal landmanden søge om tilladelse fra myndighederne, og tilladelsen gives for et begrænset tidsrum. I Chile er vandrettigheder derimod fuldt beskyttet som ejendomsrettigheder under forfatningen og vandloven fra 1981. I praksis betyder det, at vandrettigheder, som én gang er registreret, kan anvendes på ubegrænset tid – og endda videresælges.

De chilenske vandmyndigheder, kaldet Dirección General de Aguas (DGA), uddeler vandrettigheder efter først til mølle-princippet. Det vil sige, at så længe, der er bevis for, at der er vand nok, udleverer DGA vandrettigheder i den rækkefølge, der ansøges om dem. Vandrettighederne er uafhængige af jordrettigheder og tildeles gratis.

I dag tildeler DGA ikke flere vandrettigheder i Petorca-provinsen, da der ikke er mere tilgængeligt vand at uddele rettigheder til. De privatpersoner og virksomheder, som tidligere har fået tildelt vandrettigheder gratis, kan imidlertid videresælge rettighederne til markedspris.

Ifølge Hugo Diaz, formand for den lokale interesseorganisation MODATIMA, der arbejder for at sikre lokalbefolkningens adgang til vand, er markedsprisen for rettigheden til at udvinde en liter vand pr. sekund i dag cirka 10.000.000 pesos (ca. 100.000 kr.) i Petorca-provinsen. Det svarer cirka til den mængde vand, dyrkning af en hektar avocadotræer kræver.

Store vandbassiner holder avocadoplantagen i live midt i det tørkeramte Petorca.

Klimaforandringer forstærker problemerne

Allerede inden avocadoplantagerne rykkede ind, var Petorca-provinsens vandressourcer begrænsede og i fare for at blive endnu mere knappe. De to smalle dale langs med La Ligua- og Petorca-floderne har altid lidt under periodiske tørkeperioder, som har ramt området cirka hvert syvende år. I modsætning til mange andre floder i Chile, udspringer de to floder ikke højt i Andesbjergene, men i de lavere forbjerge. Smeltevand forsyner derfor ikke floderne hele året, som det gør med de floder, der udspringer højere i bjergene. Dertil har klimaforandringerne de senere år forstærket tørkeproblemerne i Petorca-provinsen, fordi nedbøren i Andesbjergenene falder som regn i stedet for sne, hvilket forhindrer stabil smeltevandstilførsel.

Hvis man ser bort fra den manglende nedbør, er Petorca-provinsens varme klima med stabile temperaturer imidlertid ideelt til avocadodyrkning.

“Petorca-provinsen blev Chiles vigtigste og mest dominerende område for produktion og eksport af avocadoer”, fortæller Rodrigo Sánchez Villalobos, som er borgmester i en af Petorcas største byer, La Ligua.

Borgmester Rodrigo Sánchez Villalobos af byen La Ligua i Petorca-provinsen i Chile.

Da avocadoplantagerne rykkede ind, begyndte en regulær kamp om de knappe vandressourcer. Rettighederne til overfladevandet fra floderne i Petorca-provinsen var allerede i 1980’erne fuldt tildelte. Men rettigheder til grundvandet var stadig tilgængelige og blev brugt til at forvandle græsningsarealer til avocadoplantager, og mange nye brønde blev bygget.

Fra 1994 steg ansøgningerne om rettigheder til grundvandet i Petorca-provinsen i et omfang, så Chiles vandmyndigheder, DGA, erklærede Petorcas grundvandsmagasin for “restriktionsområde” i 1997 og La Liguas grundvandsmagasin i 2004. Det betød, at vandmyndighederne holdt op med at tildele flere permanente vandrettigheder.

“De to floder har været tomme længe” siger Rodrigo Sánchez Villalobos, som er borgmester i La Ligua.

Men DGA fortsatte med at tildele midlertidige vandrettigheder til grundvandet, har det undersøgende chilenske medie CIPER dokumenteret.

“De midlertidige rettigheder blev tildelt sideløbende med restriktionerne i 2004, som vandloven tillader, og blev aflyst i 2014, fordi der blev opdaget en negativ påvirkning af grundvandsmagasinet”, siger Jessica Budds.

Danwatch har forelagt kritikken for DGA, der skriftligt svarer, at det er et samspil af systemiske svagheder og andre myndigheders beføjelser, der er skyld i, at der fortsat er blevet uddelt vandrettigheder “uden DGA’s anbefaling”. DGA afviser i øvrigt selv at have uddelt midlertidige vandrettigheder, mens Petorcas grundvandsmagasin har været erklæret et “restriktionsområde”.

Ulige adgang til vand

Langs landevejene i Petorca-provinsen ligger i dag forladte plantager, hvor række efter række af avocadotræer er blevet fældet. Tilbage står kun de hvide, afhuggede stammer som gravsten på en kirkegård.

“De hvide stammer er ikke døde, men i dvale. Træet hugges ned til stammen og bliver malet hvid for at reflektere solen og ikke blive forbrændt. Idéen er at efterlade træerne i dvale, og de overlever udelukkende af regn om vinteren. Hvis vandet vender tilbage i fremtiden kan de spire tilbage til et træ. De burde dernæst kunne producere frugt igen efter cirka tre år”, siger Jessica Budds.

“Mange små avocadoplantager er endt på tvangsauktion, fordi deres gæld blev for stor”, siger den lokale avocadoavler Ricardo Sangüesa, som ejer en mellemstor plantage, der indtil videre har klaret skærene.

Borgmesteren i La Ligua, Rodrigo Sánchez Villalobos, fortæller, at avocadoproduktionen  i området er faldet med over 50 procent siden 2004. Det har medført at arbejdsløsheden er steget, og mange har måttet sælge deres jord og søge til omkringliggende byer for at finde arbejde i miner og lignende.

“Småproducenterne er blevet hårdest ramt. Det er meget lettere for de store avocadoproducenter at skaffe sig adgang til vand”, siger Rodrigo Sánchez Villalobos. Ifølge ham er der et presserende behov for at ændre Chiles vandlov.

I nabobyen Petorca ønsker borgmester Gustavo Valdenegro også at ændre vandloven, så Chiles vand igen bliver nationaliseret.

“Vi håber at ændre vandloven, så retten til vand ikke længere er adskilt fra retten til land. Det er landmændenes eneste mulighed for at overleve”, siger han.

Reformer kræver forfatningsændring

Sociale bevægelser som MODATIMA har i en årrække kæmpet for at få ændret Chiles vandlov. De har afholdt demonstrationer og forsøgt at få regeringen til at ændre lovgivningen. Men indtil videre har deres kamp ikke givet de store resultater.

“Der har været forsøg på at ændre vandloven over årene, men uden megen succes. I 2005 blev vandloven reformeret efter meget lang tid med politiske forhandlinger. Men ændringerne var ret begrænsede”, siger lektor ved University of Arizonas School of Geography & Development Carl Bauer:

“Siden da er vandkonflikterne rundt om i Chile kun spidset til i takt med, at vand bliver en mere og mere knap ressource”.

En gennemgribende ændring af vandloven vil imidlertid, ifølge menneskerettighedsadvokat og professor ved Universidad Diego Portales i Santiago Matias Guiloff, kræve en ændring af landets forfatning.

“I Chile kan det være meget svært at ændre love, som kan påvirke landets økonomi, hvis de er beskyttet af forfatningen. Grundlæggende ændringer kræver absolut flertal, og ændringsforslag kan allerede udfordres ved forfatningsdomstolen, mens de bliver diskuteret i kongressen. Så der er masser af muligheder for at nedlægge veto”, siger Matias Guiloff , som derfor mener at en gennemgribende reform af Chiles vandlov har lange udsigter.

Eksperter kritiserer vandmyndighedernes håndtering

Som loven er i dag, har myndighederne kun meget begrænsede muligheder for at regulere, hvem der skal have adgang til Chiles begrænsede vandressourcer, fortæller Carl Bauer.

“Rettighederne til vandet er blevet lagt over til privatpersoner, som anvender vandet fuldstændig, som de vil. Vandloven bør ændres, så myndighederne kan prioritere vandressourcerne ud fra kriterier som social nytteværdi og offentlig interesse”, siger Carl Bauer.

Ifølge menneskerettighedsadvokat og professor Matias Guiloff har de chilenske myndigheder imidlertid heller ikke udnyttet de muligheder, der trods alt eksisterer inden for den nuværende lovgivning til at administrere Chiles begrænsede vandressourcer godt nok.

“Selvom der allerede for 20 år siden var tegn på, at vand var ved at blive en knap ressource i Petorca, tog myndighederne ikke situationen så alvorligt, som de burde have gjort”, siger han.

I stedet for at erklære Petorca for forbudszone (zona de prohibición), hvilket ville have betydet, at der ikke kunne tildeles flere vandrettigheder i området, erklærede myndighederne området for restriktionsområde (area de restricción), et tiltag, som betyder, at der fortsat kan tildeles midlertidige vandrettigheder, men ikke permanente vandrettigheder.

“Myndighederne blev ved med at tildele midlertidige vandrettigheder i Petorca, selvom det var tydeligt, at det ikke var en god idé”, siger Matias Guiloff.

I 2013, da Petorca oplevede den hidtil værste tørkeperiode, lokalbefolkningen løb tør for drikkevand, og nogle måtte grave huller i deres haver for at forrette deres nødtørft, da de ikke havde vand til at trække ud i toilettet, erklærede myndighederne Petorca for vandknapheds-zone (zona de escasez), og inddrog de midlertidige vandrettigheder, som var blevet tildelt.

Jessica Budds, seniorlektor i Geografi og International Udvikling ved University of East Anglica.

At inddrage vandrettigheder på papiret er imidlertid langt fra det samme som at stoppe brugen af vand i praksis, fortæller Jessica Budds, seniorlektor i Geografi og International Udvikling ved University of East Anglica.

“Dem, der har fået tildelt vandrettigheder, har jo fortsat deres brønde, som de får vand fra. Myndighederne er nødt til at komme ud og rent faktisk lukke brøndene, hvis folk skal holde op med at bruge vandet”, siger hun.

Floderne er tomme og avocadotræerne fældet

I dag græsser naboens dyr på marken, hvor Ramiro Brantts avocadotræer plejede at stå. I stedet for floder fulde af vand, skærer udtørrede flodsenge sig gennem landskabet som lange ar af grus og sand.

Da de indskrumpede avocadoer begyndte at falde umodne fra træerne, vidste Ramiro Brantt ikke, hvad han skulle stille op.

“Jeg følte, at naturen forbandede mig”, siger han.

Syv af hans naboer måtte ligesom ham opgive deres avocadoplantager. Familien Brantt kan stadig få lidt vand fra brønden, men ikke nok til at dække deres behov i den daglige husholdning, så de er afhængige af at få leveret vand i lastbiler.

“Hvis vi igen får mere vand, vil jeg dyrke jorden – måske med majs”, siger Ramiro Brantt.

Ramiro Brantt og hans kone i deres hjem ved de nedlagte avocadomarker.

Avocadoer er på en lang rejse, inden du i supermarkedet kan teste deres modenhed med tommelfingeren. Når vi spiser chilenske avocadoer, er de ofte blevet plukket måneder før, og på vejen til Danmark har de typisk først besøgt Holland.

Høsten af chilenske avocadoer begynder i august, hvilket betyder, at avocadoer i danske supermarkeder ofte kommer fra Chile i månederne mellem september og april. De fleste chilenske avocadoer stammer fra den centrale del af Chile nær storbyerne Santiago og Valparaiso. Tæt på flodlejer vokser avocadoerne på plantager med træer af en højde på fire til fem meter. Høsten af avocadoerne foregår enten med stiger og ved håndkraft eller med et værktøj kaldet “gancho”, der virker som et net med en lille guillotine, der skærer igennem avocadostilken, så avocadoen falder ned i nettet.

Fra plantagerne transporterer lastbiler frugterne til pakhuse, hvor avocadoerne vejes, vaskes og sorteres efter størrelse. For at forberede avocadoerne til den lange rejse til Europa bliver frugterne kølet ned til omkring 4 – 8 °C i kølekamre. På den måde undgår avocadoerne at modne for tidligt. Ofte er pakhusene ejet af eksportvirksomheder, der forhandler priserne med de europæiske importører, før avocadoerne forlader en af de chilenske havne Valparaiso eller San Antonio. Under sørejsen, som tager omkring tre uger, befinder avocadoerne sig i kølecontainere i en såkaldt kontrolleret atmosfære, hvilket betyder, at niveauet af oxygen sænkes, mens niveauet af kuldioxid bliver forhøjet. På den måde holder frugterne sig friske længere.

De fleste chilenske avocadoer, som bliver solgt i Danmark, ankommer først til Rotterdam i Holland, hvor de gennemgår en kunstig modningsproces. Avocadoerne bliver placeret i såkaldte modningskamre, hvor de i 7-14 dage opbevares i et rum med en temperatur mellem 16-20 °C. Efter modningsprocessen er avocadoerne klar til at blive transporteret med lastbil til Danmark, hvor de bliver solgt som “spisemodne” avocadoer i supermarkeder.

Danske dagligvarekæder køber chilenske avocadoer på forskellige måder. Dansk Supermarked (som ejer Netto, Føtex og Bilka), Rema 1000 og Aldi har kontrakter med europæiske importører, ofte fra Holland. Andre dagligvarekæder har købt avocadoer direkte fra chilenske eksportører. Coop (som ejer Fakta, Irma, SuperBrugsen og Kvickly) har for eksempel tidligere importeret avocadoer direkte fra to eksportører i Chile, og Lidl oplyser, at de både benytter mellemhandlere og køber direkte fra producenterne i Chile.

Transporttiden fra Chile såvel som modningsprocessen i Europa betyder, at de avocadoer, du køber i supermarkedet, kan have været undervejs i op til to måneder, fra de blev plukket på avocadoplantagen i Chile.

Avocadoer på danske supermarkeders hylder kan have taget vandet fra lokale chilenere, så deres menneskeret til vand er blevet krænket. Flere supermarkedskæder kendte ikke til problemet før Danwatchs undersøgelse, men vil nu ændre indkøbspolitik for avocadoer.

Kendte supermarkedskæder i Danmark sælger avocadoer fra Petorca-provinsen i Chile, hvor avocadoplantager har været med til at udtømme områdets vandressourcer. Efter avocadoplantagerne rykkede ind i Petorca, er floderne tørret ud, og lokalbefolkningen er i dag afhængige af at få drikkevand leveret i lastbiler. Avocadoplantagerne har på grund af Chiles vandlov lovligt kunnet tømme floderne for vand, men flere avocadoplantager er også blevet beskyldt for ulovlig vandudvinding i området, enkelte er blevet dømt for brud på vandloven, og lokalbefolkningens menneskeret til vand er ifølge chilenske menneskerettighedseksperter blevet krænket.

Danwatchs kortlægning af varekæden viser, at dagligvarekæder som Dansk Supermarked, Lidl og Aldi sælger eller har solgt avocadoer fra Chiles Petorca-provins. Flere af de største danske supermarkedskæder – bl.a. Aldi, Dansk Supermarked og Coop – kendte ikke til problemstillingen inden Danwatchs undersøgelse. Men Aldi har efterfølgende ændret deres indkøbspolitik og Dansk Supermarked vil nu ændre indkøbspolitik, oplyser de.

Aldi udvider netværk af producenter

Aldi har i både 2014 og 2015 solgt avocadoer fra Petorca-provinsen i deres butikker.

“Vi er i dialog med vores leverandør om denne problemstilling og diskuterer pt., hvordan vi fremover kan sikre os, at vi ikke medvirker til mangel på vand”, skriver Aldi til Danwatch.

Konkret vil Aldis leverandør fremover prioritere at købe varer fra områder, som ikke lider af vandmangel, og Aldis leverandør er nu ved at udvide deres netværk af producenter. Desuden har Aldi bedt deres leverandør om at tage de nødvendige foranstaltninger for at undgå at købe varer fra plantager, der har været involveret i brud på den chilenske vandlov.

Rema: Vi vil ikke købe fra vandknappe områder

Rema 1000 svarede som den eneste af de seks undersøgte dagligvarekæder, at de i forvejen var bekendt med problemerne med vandknaphed i Petorca. Rema 1000 køber hovedparten af deres chilenske avocadoer fra mellemhandlerne Nordic Fruit og Natures Pride.

“I vores samarbejde med Nordic Fruit og Natures Pride har der igennem de sidste år været

prioriteret udelukkende at bruge leverandører, som er beliggende i områder, hvor der ikke er mangel på vand”, skriver Rema 1000 til Danwatch.

Efter Danwatchs undersøgelse har Rema 1000 besluttet at stille samme krav til deres resterende leverandører af avocadoer fra Chile, som står for en mindre del af leverancerne til Rema 1000.

Dagrofa vil ikke svare

Dagrofa køber hovedparten af de avocadoer, der bliver solgt i bl.a. deres Spar-, Meny- og Kiwibutikker, fra Chile. Dagrofa oplyser, at deres leverandører skal garantere, at de overholder menneskerettighederne og gældende miljøregler.

Danwatch spurgte, hvilke udfordringer i forhold til deres CSR­-politik/Code of Conduct Dagrofa er særligt opmærksomme på, når de indkøber avocadoer fra Chile. Dagrofa svarede:

“Der er ikke særlige forhold for dette specifikke land i forhold til import fra andre lande uden for Europa”. Det samme gælder ifølge Dagrofa for indkøbet af avocadoer såvel som andre varegrupper.

Da Danwatch vender tilbage med opfølgende spørgsmål om, hvorvidt Dagrofa køber avocadoer fra Petorca-provinsen i Chile, og hvorvidt Dagrofa mener, at det er nødvendigt at træffe foranstaltninger, hvis det viser sig, at deres produkter bidrager til, at lokalbefolkningens ret til vand bliver krænket, svarer Dagrofa, at de ikke har mulighed for at besvare spørgsmålene af konkurrencemæssige årsager.

Dansk Supermarked vil ændre indkøbspolitik

Inden Danwatchs undersøgelse vidste Dansk Supermarked ikke, at Petorca er blevet erklæret for vandknaphedsområde af de chilenske myndigheder, eller at floderne i området i dag er tomme.

Adspurgt, hvad Dansk Supermarkeds kommentar er til, at avocadoplantagerne tager vandet fra lokalbefolkningen i Petorca, svarer Dansk Supermarked:

“Det er et issue, vi ikke tidligere har været bekendt med, men som vi nu må undersøge nærmere og tage op med vores leverandører”.

Dansk supermarked oplyser desuden, at de nu vil ændre deres politik for indkøb af avocadoer fra Petorca-provinsen.

Lidl svarer ikke på spørgsmål om ulovlig vandudvidning

Lidl oplyser, at de bl.a. køber chilenske avocadoer via eksportøren Cabilfrut, som har hovedsæde i Petorca-provinsen. Lidl har ikke ønsket at svare på, om de har købt avocadoer fra to konkrete plantager, som er blevet dømt for brud på vandloven i Petorca-provinsen. En af de plantager, Danwatch spurgte til, er ejet af Cerda-familien, der også ejer eksportøren Cabilfrut, som Lidl har handlet med.

Lidl oplyser imidlertid, at Lidl Danmark i deres aktuelle sortiment ikke har avocadoer fra Petorca-provinsen, samt at de heller ikke i deres fremtidige sortiment har planer om at føre avocadoer fra Petorca-provinsen.

Coop ønsker at sikre retten til vand

Coop har, som de eneste af de dagligvarekæder, der har besvaret Danwatch’s undersøgelse, ikke solgt avocadoer fra Petorca-provinsen, og problemerne med vandtyveri og vandmangel i området berører derfor ikke avocadoer, som har været solgt i Coops butikker.

Coop mener dog generelt, at det er nødvendigt at gøre noget, hvis det viser sig, at nogle af deres produkter bidrager til, at lokalbefolkningens ret til vand bliver krænket.

“Hvis det viser sig, at leverandører til Coop er medvirkende til grove overtrædelser af etiske og miljømæssige problemstillinger, så går vi i dialog med vores leverandører for at finde mulige løsninger eller, hvis det skulle være nødvendigt, at stoppe samarbejdet, indtil overtrædelserne kan bevises ophørt”, skriver Coop.

Efter Danwatchs henvendelser har Coop desuden gjort deres indkøbere og leverandører opmærksomme på problemstillingen omkring vandknaphed i Petorca.

Fire milliarder mennesker er allerede i dag påvirket af vandmangel. I fremtiden bliver vi endnu flere mennesker, der skal dele de knappe ressourcer, og vandmangel bliver en af de største udfordringer for fremtidens fødevaresikkerhed, siger eksperter.

Floder og søer tørrer ud, mens grundvandsniveauet falder. To tredjedele af verdens befolkning er allerede i dag påvirket af vandmangel. I fremtiden bliver problemerne kun endnu mere alvorlige, fordi vi bliver flere mennesker, der skal dele de knappe vandressourcer.

“Det er alarmerende. Den globale befolkning vokser, og vores vandforbrug pr. capita vokser samtidig”, siger professor Arjen Y. Hoekstra fra Twente Universitet i Holland.

Vandmanglen rammer ikke kun de mennesker, som lever i områder med knaphed. Ifølge FAO, FN’s landbrug- og fødevareorganisation,  vil fremtidens vandmangel også gå ud over den globale fødevareproduktion og deraf den globale fødevaresikkerhed.

Flere mennesker skal deles om vandet

Hele fire milliarder mennesker må i dag leve med vandknaphed mindst en måned hvert år, mens 500 millioner mennesker lever med vandmangel året rundt. Det viser ny forskning, som Arjen Y. Hoekstra har publiceret i Science Advances.
I 2050 vil der ifølge FN’s fremskrivninger være 9,7 milliarder mennesker på Jorden, og befolkningstilvæksten vil kun gøre presset på jordens ressourcer større. Ifølge FAO’s rapport ‘Towards World Agriculture 2030/2050’, er der nok vand tilgængeligt globalt til at forsyne jordens befolkning i 2050, men problemerne opstår, fordi vandet er ulige fordelt. Et stigende antal lande vil derfor stå over for voksende vandknaphed, som vil gå ud over landbefolkningernes levevilkår og fødevaresikkerhed.

I FAO har man udpeget vandknaphed som en af de største udfordringer i det 21. århundrede, og man regner med at opleve flere konflikter om vand i fremtiden.

De vandkonflikter, der i dag eksisterer i Chiles Petorca-provins, hvor lokalbefolkningen og avocadoplantagerne kæmper om retten til områdets knappe vandressourcer, er ifølge eksperter blot begyndelsen.

“Vi ser konflikter om vand mange steder i dag – ofte mellem landbrugsområder og voksende byområder og også i landbrugssektoren”, siger direktør for Daugherty Water for Food Global Institute ved University of Nebraska (DWFI), Peter G. McCornick, som er ekspert i fødevaresikkerhed og vandmangel. Ifølge Peter G. McCornick kan vandmangel være med til at destabilisere skrøbelige samfund – også selvom konflikterne om vand ikke nødvendigvis udvikler sig til væbnede konflikter mellem lande.

Ændrede madvaner

De globale vandressourcer er ikke kun under pres, fordi vi bliver flere mennesker på kloden, men også fordi øget velstand betyder, at vi ændrer forbrugsvaner og sammensætter vores kost anderledes.

“Urbanisering og øget økonomisk vækst har radikalt ændret vores vandforbrug og placerer en øget efterspørgsel på ressourcer, som allerede er knappe i mange dele af verden”, siger Peter G. McCornick og fortæller, at øget velstand bl.a. betyder, at mange lande importerer langt flere fødevarer, og at lande som fx Kina oplever en øget efterspørgsel på en varieret diæt, da befolkningen har råd til at købe nye typer af fødevarer.

Ifølge professor Arjen Y. Hoekstra er der generelt sket et skift i forbrugervaner til en diæt, som kræver et langt større vandforbrug. Han mener dog ikke, at man generelt kan konkludere, at det er problematisk at spise avocadoer i forhold til vandmangel.

“Men man kan spørge sig selv, om det er klogt at købe avocadoer fra vandknappe områder i f.eks. Chile”, siger han og fortsætter: “Der er intet galt i at skabe profit på at eksportere fødevarer, men når vandforbruget bag ikke er bæredygtigt, risikerer man at skabe kortsigtet profit med meget langtrækkende følgevirkninger”.

Fødevareforbrug påvirker vandmangel

Globalt er landbrug uden sammenligning den sektor, der forbruger mest vand. Ifølge FAO’s database AQUASTAT, står landbrugssektoren for hele 70 procent af den globale vandudvinding. FN-organet peger derfor på, at løsningen på vandkrisen skal inkludere landbruget, bl.a. ved hjælp af  fokus på forvaltningspolitik og teknik, der kan sikre bedre genanvendelse af afløbs- og spildevand til vanding af fødevarer på sikre måder.

På trods af at alle fødevarer kræver vand at producere, tager den globale fødevareøkonomi, ifølge professor Arjen Y. Hoekstra, slet ikke højde for vandknaphed.

“Fødevarer bliver blot produceret, hvor det er billigst, og det er oftest billigst der, hvor land og vand er billigst. Vand er ikke medregnet i prisen af råvarer, fordi det generelt er gratis selv i de områder med mindst vand”, siger han. Ifølge Arjen Y. Hoekstra er det imidlertid ikke en bæredygtig løsning.

“Vandkrævende produkter burde i stedet blive produceret i områder, hvor der er rigelige mængder vand. Nordeuropa har vand i rigelige mængder, så Nordeuropa er velegnet til at producere fødevarer til sig selv og andre lande”, siger Arjen Y. Hoekstra og fortæller, at Europa er den verdensdel, som i størst omfang har udliciteret sit vand-fodaftryk til andre dele af verden ved bl.a. at importere fødevarer, som kræver et stort vandforbrug.

Virksomheder har et samfundsansvar

Ifølge Andreas Rasche, som forsker i virksomheders samfundsansvar ved Copenhagen Business School (CBS), har både landbrug, regeringer, producenter, forhandlere og forbrugere af fødevarer en rolle at spille i forhold til at mindske fremtidens vandknaphed.

“Retten til vand er ekstremt vigtigt. Uden vand ville vores økonomi ikke fungere, og mange småbønder ville ikke kunne overleve”, siger han.

Andreas Rasche vurderer, at virksomheder, der køber fødevarer direkte fra vandknappe områder, risikerer at gøre sig medskyldige i brud på menneskerettighederne.

“Hvis virksomheder køber fødevarer, som er med til at skabe vandmangel i et område, selvom de kender til problemerne, vil de være direkte medskyldige i menneskerettighedskrænkelser, fordi de drager fordel af krænkelserne”, siger Andreas Rasche.

Denne rapport er baseret på en uafhængig Danwatch undersøgelse. Undersøgelsen er udført i overensstemmelse med Danwatchs etiske principper og internationale presseetiske retningslinjer. Danwatch er ansvarlig for rapportens indhold. Undersøgelsen er produceret med støtte fra Danidas CSR-pulje 2015.

Sådan undersøgte Danwatch:
- Danwatch har besøgt Chile i maj 2016. Vi har interviewet lokalbefolkningen, avocadoplantageejere, forskere, lokale myndigheder og interesseorganisationer.
- Danwatch har fotodokumentation, som viser Petorca-provinsens udtørrede floder og områdets avocadoplantager med gigantiske vandbassiner, som anvendes til vanding.
- Danwatch har gennemgået de lokale vandmyndigheders rapporter, eksport- og shipping-databaser og kortlagt varekæden fra Petorca-provinsen til danske supermarkeder.
- Danwatch har sendt spørgeskemaer ud til de seks største dagligvarekæder i Danmark; Coop, Dansk Supermarked, Dagrofa, Lidl, Aldi og Rema 1000, for at undersøge deres politik for indkøb af avocadoer fra områder med vandmangel.