Undersøgelse
Støt Danwatch

En stor del af verdens litium udvindes fra oprindelige folks territorier imod deres vilje

Da rekordstore protester lammede Chile dette efterår, blokerede oprindelige folk vejene til landets litium-miner. De oprindelige folk er aldrig blevet konsulteret om litiumudvinding fra deres områder, hvilket Chile ellers er forpligtet til ifølge internationale konventioner.
Da rekordstore protester lammede Chile dette efterår, blokerede oprindelige folk vejene til landets litium-miner. De oprindelige folk er aldrig blevet konsulteret om litiumudvinding fra deres områder, hvilket Chile ellers er forpligtet til ifølge internationale konventioner.
Samarbejdspartner
Foto: Pablo Rojas Madariaga
Sophia Boddenberg
Redaktør: Jesper Hyhne | Ansv. chefredaktør: Jesper Nymark
En Danwatch-undersøgelse

En stor del af verdens litium udvindes fra oprindelige folks territorier imod deres vilje

Bassinerne, vi fanger på vores dronebillede her, er kun en mindre del af Atacamas litiumudvinding, som i alt dækker omkring 80 kvadratkilometer.

Den samme oktobermorgen som en million mennesker gik på gaden mod Chiles regering i Santiago, blokerede oprindelige folk i Atacama vejene, der fører til og fra ørkenens litium-udvindingssteder.

Om undersøgelsen

Danwatch har været i Chile for at se nærmere på udvindingen af det litium, som bruges i genopladelige batterier, og som lige nu efterspørges som aldrig før.

Undervejs har vi interviewet en lang række forskere, repræsentanter fra industrien, politikere, miljøorganisationer og nogle af de oprindelige folk, der bor i Atacamaørkenen, hvor metallet udvindes.

Vi har gennemgået selskabernes egne miljørapporter såvel som de få uafhængige studier, der er blevet lavet af litiumudvindingens konsekvenser for Atacama. Danwatchs undersøgelse tager især udgangspunkt i et studie fra 2019 om udvindingens miljøpåvirkning af forskere fra det amerikanske Arizona State University.

Undersøgelsen er støttet af det EU-finansierede projekt Make ICT Fair og udgivet i samarbejde med Setem.

Udstyret med de farverige Wiphala-flag, der repræsenterer Andesregionens oprindelige folk, lykkedes det en gruppe af lokale at forhindre lastbiler med litium i at passere vejen hele dagen. Ligesom i resten af landet råbte flokken slagord mod regeringen, men som noget særligt for Atacama markerede flere bannere også en modstand mod de to selskaber, der udvinder litium i området; nordamerikanske Albemarle og Chilenske SQM.

“Vi håber på at holde protesterne i gang, indtil regeringen lytter til vores legitime krav”, sagdeSergio Cubillos, præsidenten for ‘Atacamas Folks Råd’, der repræsenterer 18 af Atacamas oprindelige Likanantaí-samfund, til Reuters.

De landsdækkende protester mod ulighed og for en større grad af demokrati vækker genklang hos mange af Atacamas oprindelige folk, som mener, at deres holdning til eksempelvis litiumudvindingen længe er blevet negligeret af magthaverne.

“Konflikten om litiumudvinding handler om, at den lokale Likanantaí-befolkning ikke har reel indflydelse på den udvikling, der foregår på deres territorium – på den måde hænger konflikten klart sammen de landsdækkende protesters krav om større demokratisering og økonomisk omfordeling”, forklarer Maria Cariola, antropolog og ansat i den Santiago-baserede NGO Det Latinamerikanske Observatorium for Miljøkonflikter.

Vedvarende protester

Den eksplosivt stigende efterspørgsel på litium til batterier i elektronik og særligt elbiler har på det seneste fået chilenske myndigheder til at åbne op for endnu mere udvinding fra det latinamerikanske land, som estimeres at sidde på halvdelen af verdens litium-reserver.

Wiphala-emblem og chilensk flag på et Chakana-kors i Atacama. Wiphalaet repræsenterer mange af Andesregionens oprindelige folk i det nuværende Chile, Bolivia, Peru, Argentina, Ecuador og Colombia. Chakan-korset er mest kendt som et Inka-symbol. Atacamaørkenen blev i det 15. århundrede indtaget af Inkaerne, som regerede området, indtil den spanske kolonimagt annekterede det i 1556.

baggrund

Er litium bæredygtigt?

I 2019 blev Nobelprisen i kemi givet til John Goodenough, Stanley Whittingham og Akira Yoshino for udviklingen af litium-batteriet - blandt andet fordi det er en nødvendighed for udviklingen af elbiler og for megabatterier, der muliggør “lagring af store mængder energi fra sol- og vind, og dermed et samfund fri for fossile brændsler”

Men overgangen fra fossile brændstoffer til mere klimavenlige teknologier betyder i øjeblikket en stigende efterspørgsel på andre nye typer mineraler til for eksempel solceller, vindenergi og batterier.

Ifølge mange forskere er der ikke den mindste tvivl om, at udvindingen af den nye type mineraler er at foretrække fra en fortsættelse med fossil energi, fordi det simpelthen ikke er muligt at fortsætte som hidtil. Ikke desto mindre bliver konsekvenserne af udvindingen ekstra tydelig i disse år, i takt med at efterspørgslen på de nye teknologier vokser.

Men ud af verdens fem største litium-producenter har alle haft anklager om brud på menneskerettighederne rettet imod sig ifølge Business and Human Rights Resource Center.

I Australien og Nordamerika bliver litium udvundet ved traditionel minedrift i sten. Men metoden kræver også brug af en række kemikalier, og i USA er der eksempler på, at floder langt fra litiumminer blevet påvirket af forurening fra udvindingen. I Tibet har der været protester over fiskedød i floder efter forurening fra kinesiske litiumminer.

I Chile, Argentina og Bolivia, udvindes litium fra saltlage, der pumpes op fra undergrunden. De miljømæssige problemer ved den type udvinding er primært den store brug af vandressourcer fra områder, som i forvejen lider af vandmangel.

Mens forskere er relativt optimistiske omkring at finde alternativer til andre potentielt skadelige komponenter fra litium-ion batterier såsom kobolt, så har alternativer til litium lange udsigter.

Der bliver for tiden forsket en del i, hvordan man i højere grad kan genbruge litium-ion batterier, da meget få af de genopladelige batterier genbruges i dag.

Kilder: Nobelprize.org, Business and Human Rights Resource Center, The Verge, Washington Post, Wired, Friends of the Earth, DR, Danwatch

Lokal modstand mod minedriften har stået på i årevis blandt de omtrent 20.000 Likanantaí i Atacamaørkenen, hvorfra stort set al Chiles litium udvindes. Men særligt over de sidste to år er modstanden blusset op på ny. I januar 2018 underskrev det chilenske udviklingsagentur CORFO en kontrakt med mineselskabet SQM, der gør det muligt for SQM at tredoble udvindingen og udvide selskabets adgang til Atacama indtil år 2030. Skønt CORFO’s vicedirektør dengang sagde, at aftalen var blevet til efter dialog med de nærliggende lokalsamfund, så sendte de efterfølgende ugers demonstrationer, vejblokader og sågar sultestrejker et noget andet signal.

En udvidelse af mineselskabernes tilladelser på deres territorier blev opfattet som et væsentligt indgreb i de oprindelige folks rettigheder, forklarer Sergio Cubillos fra Atacamas Folks Råd til Danwatch.

“Litiumudvindingen har omfattende indflydelse på vores tilværelse – både på vores lokale miljø og økosystemer, men også på vores kultur og det sociale liv, vi altid har praktiseret”, siger han.

Tre retssager

Siden starten af 2018 har Atacamas Folks Råd ført sag mod udvidelsen af minetilladelserne ved både landets Appeldomstol og dets Højesteret. Og de har taget sagen til Den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstol, hvor den i øjeblikket bliver forberedt.

Næsten 40 procent af verdens litiumproduktion er kommet fra Chile over de sidste 20 år, og som Danwatch kan afsløre, ender det i elektronik og elbiler fra nogle af de mest populære producenter.

Ifølge Vladimir Jorge Reyes fra landsbyen Coyo rejser familier fra området på grund af vandmanglen. “Vi er ikke imod fremskridt”, siger han. “Vi mener bare, at selskaberne bør udnytte ressourcerne - vores ressourcer - på en mere skånsom måde”

“Kapløbet for at tiltrække nye investeringer fra det voksende elbilmarked i Europa og USA tilsidesætter både menneskerettigheder og den økologiske beskyttelse af saltørkenerne. Det er virkelig ikke så overraskende, at folk protesterer”, siger Ramón Morales Balcázar fra det Flernationale Observatorium for Andesregionens Saltørkener – et netværk af NGO’er, forskere og lokale indbyggere i Atacama.

Sergio Cubillos forklarer, at det især er litiumudvindingens store vandforbrug, som bekymrer lokalsamfundene i ørkenen, der i forvejen plages af vandmangel. Havde de chilenske myndigheder taget Atacamas oprindelige befolkninger med på råd, var de nye tilladelser blevet udformet anderledes, tilføjer han.

“Men vi er aldrig blevet ordentligt konsulteret”, siger Sergio Cubillos.

Aldrig noget informeret samtykke

Chile har ratificeret Den Internationale Arbejdsorganisation ILO’s Konvention 169, som forpligter myndigheder til at konsultere oprindelige folk, før der tages beslutninger, som har indflydelse på deres territorier.

SQM’s og Albemarles minetilladelser er imidlertid givet i henholdsvis 1993 og 1982 og således mange år før den chilenske regering underskrev ILO’s konvention i 2008. Men da SQM’s kontrakt blev fornyet med mulighed for udvidelse af produktionen, havde Atacamas Folks Råd håbet, at de nu ville blive hørt.

Indtil videre har rådet dog lidt nederlag ved både Appeldomstolen og Højesteret. Ingen af domstolene udelukkede, at en konsultation af Atacamas oprindelige folk kunne blive nødvendig, når SQM sandsynligvis snart iværksætter en udvidelse af deres litiumproduktion. Men for øjeblikket var lokalsamfundenes fundamentale rettigheder ikke blevet overtrådt, lød afgørelserne. CORFO har også understreget, at de fornyede kontrakter kun tillader en stigning i mængden af litium, der udvindes, og ikke i mængden af saltvand, der suges op fra undergrunden.

Men det ændrer ikke på, at de oprindelige folk aldrig er blevet konsulteret, siger kritikere.

“Det er vigtigt at gøre sig klart, at Chiles oprindelige folk aldrig er blevet konsulteret tilstrækkeligt om litiumudvindingen i landet”, siger Marcel Didier Von Der Hundt, advokat og juridisk rådgiver ved ‘Det Civile Observatorium’, en chilensk NGO med fokus på udbredelse af menneskerettighederne.

 

“Nej til minedrift” skrevet på et busstoppested uden for San Pedro de Atacama.

  • Der lever omkring 1,5 million oprindelige folk i Chile i dag, hvilket svarer til cirka ni procent landets befolkning
  • Chiles oprindelige folk har traditionelt været stærkt marginaliseret og forfulgt af staten, og mange oprindelige folk har kæmpet for en større grad af autonomi
  • I 1970’erne forsøgte daværende præsident Salvador Allende at give en række områder tilbage til landets oprindelige folk, men da et militærkup fik Augusto Pinochet til magten, aflyste Pinochet reformerne og privatiserede blandt andet en række oprindelige folks områder
  • Siden militærdiktaturets afskaffelse har skiftende chilenske regeringer fortsat ladt mine- og tømmerselskaber udnytte ressourcer fra oprindelige folks territorier mod deres vilje.
  • Over de seneste år har det resulteret i en række konfrontationer mellem oprindelige folk og chilenske myndigheder eller mine- og tømmerselskaber.

Kilde: IWGIA, Journal of Latin American Studies

“Selv hvis mineselskaberne har underskrevet kontrakter om en vis økonomisk kompensation med nogle af lokalsamfundene, så har vi aldrig oplevet noget, der minder om den grad af informeret samtykke, som konventionen tilsiger”, tilføjer han.

Et klart krav om konsultation

Tidligere chefrådgiver for ILO’s program for promovering af Konvention 169, Birgitte Feiring kan ikke udtale sig om den konkrete chilenske sag. Men hun peger på et eksempel fra Ecuador, der har sat præcedens for lignende sager i ILO. Her vandt en gruppe oprindelige folk en sag om retten til at blive konsulteret, da et selskab udvandt olie fra deres territorium. Selskabet havde indledt udvindingen, inden Ecuador havde underskrevet Konvention 169, men fordi udvindingen og dens konsekvenser fortsatte efterfølgende, burde den oprindelige befolkning nu konsulteres om projektets konsekvenser, afgjorde ILO.

“Sagen satte præcedens for lignende sager. Og hvis en kontrakt bliver ændret og udvidet, efter konventionen er blevet ratificeret, så er der et klart krav om konsultation”, siger Birgitte Feiring.

Pinochets svigersøn

SQM og Albemarle er begge blevet kritiseret for ikke at have nogen politik for overholdelse af menneskerettighederne.

SQM har længe haft et blakket ry i store dele af den chilenske offentlighed. Selskabet var oprindeligt statsejet men blev privatiseret under Augusto Pinochets militærdiktatur. Pinochets daværende svigersøn, Julio Ponce Lerou, blev udnævnt til chef for den myndighed, der holdt tilsyn med privatiseringerne, og undervejs købte han cirka 30 procent af selskabets aktier til en pris, der lå langt under markedsprisen ifølge senere beregninger foretaget chilenske revisorer.

ILO's Konvention 169

ILO’s konvention 169 er en juridisk bindende aftale fra 1989. Konventionen fastlægger en regerings forpligtelse til at anerkende og beskytte oprindelige folks rettigheder og fastslår blandt andet at: 

  • En regering skal høre de oprindelige folk, lige så snart det overvejes at indføre tiltag, der kan påvirke dem med det formål at opnå en fælles aftale
  • Oprindelige folk har ret til selv at bestemme prioriteterne for udvikling af deres områder og til så vidt muligt selv at kontrollere processer og implementering af programmer, der påvirker dem. Derudover forpligter regeringen sig til at sikre, at studier af konsekvenser af planlagte aktiviteter bliver udført i samarbejde med de oprindelige folk og til at beskytte og bevare miljøet i de områder, hvor de oprindelige folk bor.
  • Retten til enhver naturressource i de oprindelige folks land skal særligt beskyttes. Det kræver bl.a. frit og informeret samtykke og kompensation i forhold til både jord og eventuelle tab, hvis oprindelige folk skal flyttes fra deres land.
  • Termen “land” i ovenstående betyder ifølge konventionen ethvert område, hvor der bor oprindelige folk, eller som bliver brugt af oprindelige folk.

Kilde: ILO

I løbet af de senere år er selskabet af flere omgange blevet undersøgt for skatteunddragelse, hvidvaskning og ulovlig finansiering af politiske kampagner. I en stor skandale, der begyndte at rulle i 2014, blev politikere fra både højrefløjen og venstrefløjen afsløret i at have modtaget store pengesummer for at varetage mineselskabets interesser.

“De finansierede hele den politiske klasse. Så ingen i kongressen ville godkende en lov med henblik på rent faktisk at kontrollere, hvad deres litiumudvinding egentlig har af konsekvenser”, siger Marcel Didier Von Der Hundt fra Det Civile Observatorium.

Penge betyder ikke samtykke

Albemarle har et anderledes blandet ry blandt Atacamas lokalbefolkning. Siden 2016 har selskabet doneret store summer penge til udviklingsprojekter og repræsentanter fra de oprindelige folk i lokalsamfundene. Ifølge Albemarle bliver helt op til tre procent af selskabets salg fra Chile brugt på lokale udviklingsprojekter og delt med blandet andet Atacamas Folks Råd.

De finansierede hele den politiske klasse. Så ingen i kongressen ville godkende en lov med henblik på rent faktisk at kontrollere, hvad deres litiumudvinding egentlig har af konsekvenser

Aftalen har skabt flere konflikter mellem medlemmer af lokalsamfundene. Nogle siger ja til den økonomiske støtte. Andre nægter at tage imod penge fra mineselskaberne eller hævder, at mange af pengene ender hos de mest magtfulde eller velhavende blandt Atacamas lokalsamfund.

Sergio Cubillos, præsident for Atacamas Folks Råd, som har modtaget penge fra Albemarle, siger til Danwatch, at pengene særligt er blevet brugt til at finansiere et lokalt hold af forskere, som skal se nærmere på litiumudvindingens miljømæssige konsekvenser og kontrollere, om firmaerne udvinder mere, end de må.

“Det er rigtigt, at vi modtager penge fra selskabet, men det betyder ikke, at vi billiger udvindingen – de har udvundet de her mineraler i næsten 20 år, og nu kan vi så bruge nogle af pengene på omsider at gøre noget ved det”, siger Sergio Cubillos.

Du har med al sandsynlighed chilensk litium derhjemme

  • I løbet af de sidste 20 år har Chile stået for næsten 40 procent af den globale produktion af litium
  • Da metallet er helt essentielt for batterierne i vores computere, telefoner og elbiler, er der chilensk litium i rigtig meget af det mest populære elektronik
  • Som Danwatch kan dokumentere, køber virksomheder som Samsung, Panasonic, Apple, Tesla og BMW deres batterier fra virksomheder, som anvender litium fra Chile

Gør mere end konventionen kræver

Albemarle’s landechef i Chile, Ellen Lenny-Pessagno, indrømmer, at de oprindelige folk ikke har været konsulteret som afkrævet af Konvention 169, inden Albemarle fik tilladelse til at udvinde litium fra området. Men det handler om, at Albemarle fik tilladelsen, endnu inden Chile havde ratificeret konventionen, sige hun. Hun fortæller, at selskabet har et godt forhold til Atacamas lokalbefolkninger og understreger, at Albemarle holder månedlige møder med Atacamas Folks Råd.

“Vores interne procedurer for dialog med lokalsamfundene er karakteriseret ved at være af højere standard, end hvad der kræves for overholdelsen af Konvention 169”, skriver Ellen Lenny-Pessagno i en email og tilføjer, at Albemarles aftaler med lokalsamfund er “processer for permanent dialog og ikke bare for at opnå tilladelser til udvinding”.

Hun påpeger desuden, at ILO’s Konvention 169 forpligter regeringer og ikke firmaer til at sikre konsultation af oprindelige folk.

På samme vis fastholder vicepræsident for teknologi, miljø og lokalsamfund i SQM, Alejandro Bucher, at det chilenske udviklingsagentur CORFO’s nye kontrakt med SQM ikke nødvendiggør en konsultation af områdets oprindelige befolkning.

Atacamas saltørken er omringet af nogle af Chiles mest aktive vulkaner.

Det er rigtigt, at vi modtager penge fra selskabet, men det betyder ikke, at vi billiger udvindingen - de har udvundet de her mineraler i næsten 20 år, og nu kan vi så bruge nogle af pengene på omsider at gøre noget ved det

 

“Det blev fastlagt af CORFO”, siger Alejandro Bucher.

“Men selskabet har altid opretholdt dialog og et godt forhold til lokalsamfundene i nærheden af udvindingsområdet”, tilføjer han.

CORFO, som ejer områderne i Atacama og lejer dem ud til de to mineselskaber, understreger også, at de oprindelige kontrakter blev underskrevet, inden Chile ratificerede Konvention 169.

I en email til Danwatch skriver CORFO’s vicepræsident Antonia Eyzaguirre Altamirano, at konventionen vedrører ”lovgivningsmæssige eller administrative foranstaltninger”, som kan komme til at påvirke oprindelige folk. Siden de fornyede kontrakter ifølge vicepræsidenten ikke er lovgivningsmæssige eller administrative forhold men aftaler, indgået mellem to parter, så er der intet krav på konsultation, mener Antonia Eyzaguirre Altamirano.

Undersøgelsen delt op i artikler
Denne undersøgelse har fået et efterspil

Dokumentation

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercross