Sekretariatet
I forbindelse med Helhedsplanen, kan vi orientere om at Frivilligcentret kommer til at flytte plads, så vi vil være placeret på 1. salen fremover. Flytningen vil ske i løbet af sidste del af 2021, men vi kender ikke præcis datoerne endnu. Men giver besked så snart vi ved mere.
Kulturdage, i Forbindelse med kulturdagene, vil Frivilligcentret også være til at finde i Byens Hus. Vi vil være i gården hvor vi vil afholde en quiz om frivillighed og giver en is i det gode vejr.
Tidspunkterne for frivilligcentrets aktiviteter vil være følgende:
- Torsdag: 16- 18 i gammel skolegård: Quiz og is
- Fredag: 16- 18 i gammel skolegård: Quiz og is
- Søndag: 11-13 i gammel skolegård: Quiz & is
Husk at BÅDE Byens Hus og Frivilligcentret holder ferielukket i hele juli.
Derfor kan man ikke kunne afholde nogen form for aktiviteter i frivilligcentret eller Byens Hus lokaler, da der er renovering i Byens Hus i forbindelse med helhedsplanen.
Frivilligcentret er tilbage efter sommerferien d. 2/8 kl.-10!
Selvhjælp
Vi har stadig kunne fortsætte selvhjælpsgrupperne samt vores anonyme telefonsamtaler og Café Une.
Her kommer en oversigt over vores aktuelle selvhjælps-tilbud:
Gruppe for børn, der lever i en skilsmissefamilie. Det nuværede gruppeforløb er lige aflsuttet, men vi er glade for at kunne meddele at vi opretter en ny gruppe til efteråret, såfremt vi har nok deltagere.
Kender du et barn der kunne have glæde af at deltage, kontakt os gerne.
Gruppen mødes en gang om ugen og i alt 8 gange en eftermiddag efter skoletid. Forløbet foregår under tavshedspligt og med 2 dygtige og sagkyndige gruppeledere.
Interesserede forældre bedes kontakte Barbara på mail barbara@frivilligcentergentofte.dk.
Gruppe for unge, der kender til enten depression, angst, stress eller lavt selvværd oprettes. Føler du dig tiltalt eller en du kender, så kontakt barbara@frivilligcentergentofte.dk for yderligere oplysninger. Gruppen mødes hver anden tirsdag aften (= i alle ulige uger) fra kl. 17 - 19.
KOM VIDERE MAND Vi planlægger et nyt forløb efter sommerferien. Dette er i samarbejde med Jobcentret i Gentofte Kommune. Konceptet er 8 mænd og 8 uger. En effektiv metode til at komme videre i livet. Deltagerne mødes sammen med en eller to frivillige mandlige gruppeledere en gang om ugen i 2 – 3 timer. Vil du vide mere, kan du skrive til barbara@frivilligcentergentofte.dk.
Gruppen for pårørende til mennesker med demens mødes en gang om måneden efter aftale. Har du lyst og behov - eller én, du kender - for at være med i sådan en gruppe, kan du henvende dig til barbara@frivilligcentergentofte.dk.
Alle vores gruppetilbud har kvalificerede frivillige gruppeledere og mødes under tavshedspligt.
INDIVIDUELLE TELEFONSAMTALER, som er anonyme og gratis
Savner du en at tale med, og ønsker du at have en samtale med en neutral, erfaren samtalepartner? Står du måske ved en skillevej eller befinder du dig i en situation, som du har svært ved at tale med andre om? Har du brug for nye perspektiver, og ønsker du at sætte gang i en ny udvikling?
Så er en eller flere individuelle samtaler måske noget for dig.
Sammen med en erfaren samtalepartner kan du reflektere over dit liv, og det kan være en hjælp til at få afklaret, hvilke problemstillinger, dilemmaer og udfordringer du står med.
Elisabeth Kampmann tilbyder på frivillig basis individuelle og medmenneskelige samtaler samt et forløb på op til fem samtaler over telefonen à ca. 30 minutters varighed. Elisabeth har mange års erfaring i at tale med mennesker, der har det svært eller ønsker en sparringspartner. Elisabeth er neutral og ikke-dømmende. Sammen kan I komme rundt om dine udfordringer og finde ud af, hvad du kan gøre for at komme videre eller finde en løsning.
Tilbuddet gælder for borgere i Gentofte Kommune. Samtalerne - helt op til fem samtaler - er gratis og samtalepartneren har tavshedspligt.
Ring til Elisabeth på tlf. 20 12 48 22 og aftal et tidspunkt eller læg en besked på hendes telefonsvarer, og Elisabeth vil ringe tilbage snarest muligt.
Café Une
Café Une søger en ny frivillig gruppefacilitator. Se linket her til opslaget eller kontakt Barbara på mail barbara@frivilligcentergentofte.dk, hvis du eller én du kender er interesseret i jobbet.
Gruppen mødes hver anden onsdag i lige uger fra kl. 17 – 19 i vores lokaler.
Hemingway Club projekt
Vi er nu nået halvvejs med Hemingway Club projektet, som gennemføres med puljemider fra VELUX FONDEN. Derfor havde vi ultimo 2020, i forbindelse med midtvejsevalueringen af projektet, den store fornøjelse at være i kontakt med tovholdere fra samtlige 22 klubber. De besvarede en spørgeskemaundersøgelse og mange stillede også op til interview.
Midtvejsevalueringen viste mange interessante og iøjnefaldende ting, bla. de mange positive sideeffekter og udløbere, der opstår i kølvandet på samværet i klubberne, hvor der fx. er opstået en bred vifte af forgreninger af andre aktiviteter. I det hele taget oplever vi, at når vi taler med klubberne andre steder, hører vi altid om, hvor stor hjælp der har været at hente fra kernegruppen af frivillige, som nu har startet en selvejende institution under navnet HC-DK.
Den resterende projektperiode samarbejder FCG med HC-DK om udbredelse og udvikling i forhold til det projekt, VELUX FONDEN har bevilget. Det glæder vi os meget til.
Projekt ”Styrmand i eget liv”
Et tilbud til unge i alderen 15-22 i Gentofte, der enten er anbragt, har været anbragt eller har/har haft en kontaktperson.
Vi har været så heldige at få finansiering fra "En ung politik" i Gentofte Kommune, hvilket betyder, at indsatsen indtil videre kan fortsætte til årets udgang. Det betyder, at Laura fortsat kan hjælpe flere udsatte unge med at få frivillig støtte, fx. lektiehjælp eller en samtaleven.
Vi har derfor fortsat brug for frivillige, der har lyst og tid til at være lektiehjælper i enten matematik, dansk og/eller engelsk eller ønsker at være en samtaleven for en ung i Gentofte i alderen 15 – 22 år.
For yderligere oplysninger om projektet, kontakt
laura@frivilligcentergentofte.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.
|