UNGisejlklubben Event

I samarbejde med en gruppe unge sejlere inviterer Dansk Sejlunion klubbernes unge medlemmer til UNGisejlklubben event, der afholdes 18. marts 2023.

Senest ajourført d. 9. december 2022

Indhold

    Ekspandér

    Er du mellem 14- ca. 21 år, og har du lyst til at bruge en dag sammen med os på vores event UNGisejlklubben?

    UNGisejlklubben er for dig, der er ung sejler, ung frivillig eller ung træner og elsker alt ved sejlsporten.

    Konferencen er inddelt i tre blokke: UNG sejler, UNG frivillig og UNG træner.

    Dagen igennem vil du lære, opleve og blive inspireret i sejlsportens tegn. Mød blandt andre:

    • Mød en windsurfer, der fortæller om den voksende foiltrend i sejlsporten.
    • Anders Kjær, der har sejlet på rigtige store både i udlandet og hvordan han kom ind i big boat miljøet.  
    • Samuel Frydenslund - der som ung 18 årige startede Rent Skib. Samuel ved en del om vedligeholdelse. 
    • Talentudvikler Jan Christiansen, som deler ud af sin store viden om jolleskift og overgange fra en jolle til en anden. 
    • Og mange flere spændende personer inden for sejlsporten.

    Praktik og tilmelding

    Dato: 18. marts 2023
    Sted: Sejlsportscenteret i Århus kl. 11.00 – 18.00
    Pris: 300 kr.
    Der er en goodiebag til alle samt forplejning hele dagen

    Tilmeld dig her

    Tjek hele programmet ud her

    Ved spørgsmål kontakt klubkonsulent Ingeborg Stenbæk Madsen eller på Facebook.

    Hjælp klubbens sejlere afsted

    Vi opfordrer til, at klubbens ungdomsafdeling tilskynder sine sejlere til at deltage, og hvis muligt støtter dem økonomisk med deltagergebyr og transport.

    Konferencen sætter blandt andet fokus på de mange fordele og muligheder der ligger i det frivillige liv i klubben og kan derfor ses som en 'investering' i sine medlemmer. 

    Hvad er UNGisejlklubben?

    Ung tænketank bag konferencen

    Eventet er planlagt i tæt samarbejde med en gruppe unge sejlere, som også vil være værter på dagen. En af dem er Sebastian Jørgensen fra Arresø Sejlklub, der glæder sig til udvide sit netværk og dele sejlglæden med andre unge:

    – UNGisejlklubben er for alle os unge, som gerne vil udvide vores horisont indenfor sejlverdenen. Et af målene er, at vi kan blive bedre klædt på til selv at stå for driften i vores individuelle klubber og forbedre vores egne sejlevner. Samtidig er det også en oplagt mulighed for at udvide sit netværk og møde andre sejlere på ens alder. Det bliver så fedt, og jeg tror, at vi alle glæder os til at skabe nye venskaber indenfor sejlverdenen, siger han.

    De unges ideer skal ud og leve

    Da det er et event fra ung til ung, har det været vigtigt for Dansk Sejlunion, at de unge får plads til deres ideer indenfor de forskellige blokke, forklarer Kristina Dannefer, ansvarlig for træneruddannelserne i Dansk Sejlunion.

    – Det er meget vigtigt, at vi giver unge sejlere plads, så indholdet bliver det, de unge er vilde med og nysgerrige på. Det har været et meget bevidst valg, at den unge tænketank var med helt fra start, og det er vi i dag meget taknemlige for. I det store samfundsperspektiv er det afgørende, at vi arbejder med inddragelse af unge og ungedemokrati. Vores oplevelse er, at den unge tænketank har så meget energi og fede ideer, som skal ud til gavn for andre unge i Sejlerdanmark, siger hun.

    Tænketanken har blandt bidraget med at udvikle hele formatet omkring eventet, logodesign, form og slogan og vil også være frontfigurer under selve afviklingen.

    – Som voksen kan jeg kun smile og være stolt over, at vi har så passionerede unge, der vil sejlsporten det bedste. Nu glæder vi os bare helt vildt til eventet, fastslår hun.

    Rul til toppen