7. maj 2021

Danske modebrands anvender kinesisk bomuld trods risiko for tvangsarbejde

Store danske modefirmaer kan ikke love kunderne, at deres bomuld ikke kommer fra Xinjiang-provinsen i Kina, hvor hundredtusinder af uighurer bliver tvunget til at arbejde i bomuldsmarkerne. Det viser en rundspørge, som Danwatch har foretaget.

Xinjiang-provinsen leverer mere end 85 procent af Kinas bomuld. Ifølge dokumenter, offentliggjort af BBC, har Kina tvangsudskrevet hundredetusinder af uighurer til at arbejde i bomuldsmarkerne

Hvilke brands omfatter undersøgelsen? 

Bestseller fremstiller blandt andet følgende brands: 
Jack & Jones, Junarose, Jacqueline de Yong, Mamalisious, Name It, Noisy May, Object Collectors Item, Only, Only & Sons, Pieces, Selected, Vero Moda, Vila Clothes og Y A S  

Hennes & Mauritz fremstiller blandt andet følgende brands: H&M, COS, Weekday, Monki, Arket, Afound og H&M Home 

DK Company fremstiller blandt andet følgende brands: bBlend, Bonaparte, BYoung, InWear, Saint Tropez, !Solid, Soaked in Luxury, Pulz, Part Two, Matinique, KAFFE, Karen by Simonsen, Lounge Nine, ICHI, Gestuz, Dranella, Franza, D/H Denim Hunter, Cream, Casual Friday, Culture og Tailored Orginals

IC Group fremstiller blandt følgende brands: Tiger of Sweden og ByMaleneBirger 

Hummel International fremstiller blandt følgende brands: Hummel, Newline og HALO

Kan dine nye lækre joggingbukser, smarte t-shirt eller elegante sommerkjole være lavet af bomuld, som er plukket af tvangsarbejdere i Kina? 

Ja, lyder det enkle svar fra en række store tøjfirmaer, som alle anvender kinesisk bomuld i deres tøjproduktion. Firmaerne aner nemlig ikke, hvor den kinesiske bomuld, de syr deres tøj af, kommer fra i Kina.

Og dermed kan de heller ikke love deres kunder, at bomulden ikke er plukket tvangsarbejdere.

Det fremgår af en rundspørge, som Danwatch har foretaget til fem af de største modekoncerner i  Danmark; H&M, Bestseller, DK Company, IC Group og Hummel. 

Tilsammen står de fem for produktionen af mere end 50 forskellige brands, som alle sælges på det danske marked. 

Risikoen for tvangsarbejde i de kinesiske bomuldsmarker er aktuel, efter den britiske tv-station BBC for nylig afslørede, hvordan de kinesiske myndigheder tvangsudskriver hundredetusindvis af uighurere og andre religiøse mindretal til hårdt fysiske arbejde i  Xinjiang-provinsens mange bomuldsplantager.

Omkring en femtedel af verdens bomuld kommer fra Kina og heraf kommer langt størstedelen fra Xinjiang. 

Afsløringen af tvangsarbejde i de kinesiske bomuldsmarker har fået USA til at indføre et importstop for bomuld fra Xinjiang og flere andre vestlige lande, herunder EU til at indføre sanktioner mod navngivne topembedsmænd fra Xinjiang.

Ingen garantier

Danwatch har spurgt fem af de største danske tøjkoncerner, om de fortsat anvender kinesisk bomuld i deres produktion, og om de fortsat producerer i Kina. Bestseller, IC Group og Hummel svarer ja, mens DK Company og H&M ikke har ønsket at svare på vores spørgsmål.

Begge koncerner producerer dog fortsat i Kina ifølge egne oplysninger.

På H&Ms hjemmeside står der at koncernen fortsat anvender såvel spinderier som farverier og systuer i Kina. Også DK Company bekræfter på koncernens hjemmeside, at de både har et datterselskab og produktion i Kina.

De tre store tøjvirksomheder, som har svaret, kan ikke garantere, at deres produktion ikke indeholder bomuld fra Xinjiang-provinsen og dermed kan de heller ikke udelukke, at deres t-shirts, kjoler og joggingbukser er produceret med bomuld plukket af tvangsudsendte uighurer.

“Der er desværre aldrig garantier i en kompleks forsyningskæde som vores,” lyder svaret fra Mette Tvilling Johansen, chef for CSR og produktudvikling hos IC Group, der fremstiller de to brands Tiger of Sweden og ByMaleneBirger. 

“Men jeg kan garantere dig, at tvangsarbejde ikke lever op til vores retningslinjer. Det har  selvklart stor betydning for os, og derfor arbejder vi kontinuerligt med vores leverandører for at øge vores indflydelse med hensyn til denne sag”, siger hun i et mailsvar til Danwatch.

Mette Tvilling Johansen henviser til, at firmaets forsyningskæde kan involvere mange led, f.eks. vævning, strikning, farvning og færdigbehandling, hvilket er processer, som kan foregå i forskellige dele af Kina eller i forskellige lande. 

“Derfor kan selv et mærke, der ikke har direkte forbindelse til kinesiske fabrikker, ikke fuldstændig udelukke en forbindelse til bomuld fra Xinjiang,” skriver hun.

Tidslinje

Kinas brug af tvangsarbejde

Kinas internering af mere end en million uighurer i genopdragelseslejre er veldokumenteret af menneskeretsorganisationer. Det seneste år har forskere og medier imidlertid afslører, at uighurerne også tvangsudskrives til at arbejde under slavelignede forhold. En femtedel af verdens bomuld kommer fra Kina og anvendes i store dele af modeindustrien. Afsløringerne har ført til importforbud og sanktioner mod en række kinesiske embedsmænd.

Den australske tænketank Australian Strategic Policy Institute (ASPI) udgiver rapporten Uighurer til salg, der beskriver et statsstøttet program, hvor titusindvis af uighurer fra den vestlige Xinjiang-provins bliver sendt til fabrikker rundt omkring i Kina, hvor de arbejder under tvangslignende forhold. I alt har de australske forskere identificeret 27 fabrikker i ni kinesiske provinser, der har modtaget uighurske arbejdere. Rapporten kobler fabrikkerne sammen med 83 internationale selskaber, herunder Jack & Jones, der er et af Bestsellers mest populære i Kina. Bestseller har afvist at anvende tvangsarbejde.
Den britiske tv-station BBC offentliggør undersøgelsen Tainted Cotton, der dokumenter, at Kina tvinger hundredtusindvis af uighurer og andre minoriteter til at udføre hårdt, fysisk arbejde i Xinjians bomuldsmarker. Afsløringen er baseret på en stor mængde dokumenter, som seniorforsker Adrian Zenz fra det amerikanske Victims of Communism Memorial Foundation har fået fat i.
USA forbyder al import af bomuld og tomater fra Xinjiang-provinsen, inklusive alle produkter, som er fremstillet heraf. Begrundelsen er Kinas massive menneskerettighedskrænkelser og den udbredte brug af tvangsarbejde i provinsen.
USA beskylder Kina for at begå folkemord på uighurerne for folkemord og forbrydelser mod menneskeheden ved den udbredte undertrykkelse af uighurer og andre hovedsageligt muslimske minoriteter i Xinjiang-regionen, herunder anvendelsen af interneringslejre og tvangssterilisationer.
USA, EU, Storbritannien og Canada indfører sanktioner mod Kina, herunder indrejseforbud og beslaglæggelse af finansielle værdier tilhørende en række navngivne embedsmænd, som beskyldes for at være involveret i alvorlige menneskeretskrænkelser mod uighurerne i Xinjiang-provinsen.
Kinas kommunistparti opfordrer kinesiske forbrugere til at boykotte H&M, Nike og Burberry m.fl. med den begrundelse, at de har tilsluttet sig de grundløse anklager om anvendelse af tvangsarbejde i bomuldsproduktionen.
Marts 2020
14. december 2020
13. januar 2021
19. januar 2021
22. marts 2021
25. marts 2021

En kompleks opgave

Hos Hummel International, der primært producerer sportstøj, føler international marketingkoordinator Josephine Ny Primby sig relativt sikker på, at der ikke er bomuld fra Xinjiang i koncernes kinesiske produktion

“Som virksomhed tager vi naturligvis afstand fra produktion, der kompromitterer menneskerettigheder og helt basal etik” skriver hun.

“Vi har ugentlig kontakt med vores kontor i Kina, der står for kommunikation med fabrikkerne og da vi hørte om den nævnte sag måneder tilbage, tog vi kontakt til dem og de forsikrede os om, at vores bomuld ikke kommer fra Xinjiang”.

Men nogen egentlig garanti kan Hummels koordinator ikke give.

“Vi kan garantere, at vi tager alle de forholdsregler vi overhovedet kan for at undgå det. Det er blandt andet derfor vi har lokale kontorer, der fungerer som vores forlængede arme ud mod fabrikkerne – vi har jo ingen chancer for at følge op på 7.000 km afstand, så vi er dybt afhængige af denne opbygning,” skriver Josephine Ny Primby i en mail. 

Også hun understreger, at der er tale om “en kompleks leverandørkæde, hvor vi som virksomhed ikke har indflydelse helt ud i bomuldsmarken, fordi vi modtager færdige metervarer.”

Stor umage

Det tredje firma som har svaret på Danwatchs rundspørge er Danmarks største tøjkoncern Bestseller, der fremstiller mere end tyve forskellige modebrands. 

Ifølge Bestsellers hjemmeside har koncernen ikke leverandører i Xinjiang-provinsen og tillader ikke deres leverandører at anvende stof og garn, som kommer fra området. 

Men direkte adspurgt kan firmaets kommunikationschef Morten Norlyk heller ikke give en hundrede procents garanti for, at der ikke er tvangsarbejde i Bestsellers varekæde. 

Han understreger dog, at Bestseller gør sig stor umage for at undgå det.

“Vi tolererer ikke tvangsarbejde.Vi har et tæt samarbejde med vores leverandører i forhold til at efterleve menneskerettigheder og gennemfører blandt andet audits og leverandørbesøg” skriver Morten Norlyk til Danwatch. 

Han understreger, at tøjkoncernen arbejder efter FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv og er medlem af den globale organisation Better Cotton Initiative, som har suspenderet deres arbejde i Xinjiang.

Bestseller har desuden sammen med BCI forpligtet sig til at forbedre den fysiske sporbarhed af bomuld i værdikæden.

H&M har svaret, at koncernen ikke har nogen kommentarer til Danwatchs spørgsmål om anvendelse af kinesisk bomuld i deres produktion.

Tidligere har H&M imidlertid erklæret, at man fremover ikke ønsker at anvende bomuld fra Xinjiang – et skridt, der har fået det kinesiske kommunistparti til at opfordre kinesiske forbrugere til at boykotte det populære brand og myndighederne til at fjerne H&Ms brands fra kinesiske handelsportaler.

Men hvordan koncernen har tænkt sig at undgå det, så længe store dele af deres tøj produceres i Kina, er uklart.

Fra plantage til produkt 

Bomuldens forsyningskæde kan være mere eller mindre kompleks alt efter, hvilket land der er tale om, om produktionen involverer småbønder og hvilke krav tøjfirmaerne stiller til produktionen.

Forsyningskæden omfatter typisk mellem fem og 15 led, dette er en simpel kæde:

  • Først høstes bomulden på en farm og forarbejdes på en maskine, der adskiller bomuldsfibrene fra deres frø. Her kan eventuelt indgå en mellemmand.  
  • Herefter sælges bomulden til spinderier. Det foregår på en bomuldsauktion, hvor bomuld fra en lang række plantager bliver blandet sammen og alle oplysninger om oprindelse, inklusive et eventuelt papirspor, som oftest går tabt. 
  • Spinderierierne spinder bomulden til tråd og garn, som sælges videre til tekstilproducenter. 
  • Producenterne forarbejder tråden/garnet til stof. Dette trin involverer ofte flere virksomheder, som udfører hver deres proces, f.eks. vævning, strik, farvning og efterbehandling. 
  • Det færdige bomuldsstof bliver solgt videre til tøjfabrikker, der klipper og syr tøjet. 
Kilde: CSIS

Svært at spore bomuld

Og netop sporbarheden er en af de helt store akilleshæle, når det handler om bomuldsproduktion. Eksperter i international tøjproduktion og kontrol med varekæder bekræfter, at det er meget svært at spore bomulden hele vejen fra plantage til produkt.

Problemet er at bomulden fra den enkelte plantage bliver blandet sammen med bomuld fra alle mulige andre plantager på store bomuldsauktioner, hvor spinderierne opkøber ulden og forarbejder den til garn, som så igen bliver blandet sammen på væverier, farverier osv. Når stofrullerne endelig når frem til syfabrikken, er der ingen, der ved, hvor bomulden stammer fra.

“Det er meget svært at vide, om kinesisk bomuld kommer fra Xinjiang eller ej. Det er jo ikke noget du kan se med det blotte øje”, siger Andreas Wieland, ekspert i forsyningskæder på Copenhagen Business School. 

Og det bekræfter Frederik Larsen fra konsulentfirmaet In Futurum, der rådgiver danske virksomheder om social ansvarlighed.

“Mange tænker nok, om det virkelig kan være så svært at spore materialerne, men jo, det er det. Sporbarhed er et kæmpe problem i tøjindustrien, hvor værdikæderne ofte er meget uigennemsigtige” siger han og understreger, at kinesiske varekæder er specielt vanskelige at gennemskue.

“Det er en ekstra udfordring, både på grund af manglende gennemsigtighed og på grund af manglende adgang til de områder, bomulden kommer fra.  Det er lag på lag af vanskeligheder,” siger han. 

Men det kan lade sig gøre

En række nye højteknologiske sporingsmetoder gør det imidlertid muligt at følge bomulden hele vejen fra plantage til produkt, hvis de store modeproducenter ønsker at kontrollere bomuldens oprindelse.

Det konkluderer seniorforsker Amy Lehr fra den amerikanske tænketank Center for Strategic and International Studies, som netop har udgivet en rapport om, hvad man gøre for øge sporbarheden oven på afsløringerne af tvangsarbejde i Xinjiang.

Det kan blandt andet lade sig gøre at spore bomulden ved at måle tilstedeværelsen af bestemte isotoper eller måle støvsammensætningen og på den måde fastslå, hvilket område, den kommer fra. En tredje metode er DNA-sporing, hvor man mærker bomulden på den enkelte plantage, som gør det muligt at følge den videre i systemet. 

Ingen af dem kan dog se, om der er tvangsarbejde i bomuldsplukningen, understreger hun.

Amy Lehr nævner desuden en række digitale registreringsmetoder, hvor man ved hjælp af den såkaldte blockchain teknologi kan registrere og følge det enkelte parti bomuld fra plantage til produkt. 

Flere af metoderne vil imidlertid være svære at anvende i  land som Kina, hvor blandt andet Xinjiang provinsen er vanskelig at få adgang til, konkluderer hun i sin analyse.

Isotop-sporing er den mest lovende mulighed, hvis man vil afgøre om bomulden kommer fra et bestemt område og senere i produktionskæden kan digital overvågning anvendes, anbefaler hun.

Hvordan forfølger man en varekæde?

Der er to måder at gøre det på. Baglæns eller forlæns. 

Baglæns kontrol betyder,  at et brand forsøger at finde ud af, hvor råvarerne, som anvendes på syfabrikkerne kommer fra.
De færreste brands når længere end til tekstilproducenten og modellen giver ikke garanti for at arbejdsforholdene er i orden længere nede i forsyningskæden.

Forlæns kontrol betyder, at et brand selv køber bomulden på farmene og følger produktionen hele vejen til syfabrikken. Det er typisk sådan, certificeringsordninger fungerer.

Heller ikke her er garanti for bæredygtig produktion, da det kræver løbende kontrol af arbejdsforholdene i alle led.

Kilde: CSIS

Lange udsigter

Indtil videre anvendes ingen af de moderne teknologier imidlertid i større stil. 

Og det kommer de heller ikke til foreløbig, vurderer Jan Vang, professor i bæredygtig produktion ved Syddansk Universitet.

Sporing med DNA eller bio-støv lyder unægtelig lidt science fiction-agtigt,” siger han. “Det er jo ret omkostningstungt, og det er jo netop for at holde omkostningerne nede, at tøjbranchen får deres bomuld og produkter fra Kina. Der vil givet være nogle mønster-virksomheder, der investerer i den form for teknologi, men det er ikke realistisk i fast fashion” siger han med henvisning til den type modetøj, som købes billigt og kasseres igen, så snart moden skifter.

Jan Vang betegner især bomuldsproduktionen inden for tøjbranchen som meget betændt, fordi det især er her man finder børnearbejde og andre problemer.

“Lige nu er det Xinjiang, der er fokus på. For år tilbage var det bangladesh og før det de centralasiatiske republikker. Der er hele tiden nye problemer, nye steder” siger han og mener det skyldes tøjbranchens måde at producere på.

“Erfaringen er, at hovedparten af firmaerne i tøjbranchen presser leverandørerne på prisen, og at de sociale hensyn til arbejdsforhold og så viderevejer langt mindre end hensynet til pris, kvalitet og leveringssikkerhed” siger han. 

“Det handler om at komme væk fra bare at købe billigst muligt og over til at samarbejde om udviklingen af forholdene i hele varekæden og skabe mere gennemsigtighed” mener Jan Vang, der mener at modeproducenterne må opgive at anvende kinesisk bomuld, hvis de skal være 100 procent sikre på, at bomulden ikke er plukket af uighuriske  tvangsarbejdere i Xinjiang.

“Det er alt andet lige lettere at spore f.eks. økologisk bomuld fra Uganda, hvor man har en direkte forbindelse til leverandørerne end at spore konventionel bomuld fra Kina”, siger han. 

FAKTA

Hvem producerer verdens bomuld?

Flere artikler fra serien: 
Flere artikler fra undersøgelsen:

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-downchevron-leftchevron-right