Mikhail Gutseriev er en russisk oligark med tætte bånd til præsidenten i Belarus. Danske FLSmidth har indgået en kontrakt til 360 millioner kroner med et minefirma, som Mikhail Gutseriev står bag.
Illustration: Sarah Hartvigsen Juncker
Det var umiddelbart dårligt nyt for danske FLSmidth, da EU sidste sommer sanktionerede den russiske oligark, Mikhail Gutseriev.
I sanktionerne nævnte EU, at Mikhail Gutseriev stod bag virksomheden Slavkali, der var i gang med at bygge en mine i Belarus, som skulle udvinde kaliumchlorid. Og til netop det projekt havde FLSmidth vundet en kontrakt til 360 millioner kroner.
I samarbejde med Finans kan Danwatch nu afsløre, at FLSmidth trods sanktionerne fortsatte med at levere udstyr og ekspertise til mineprojektet helt frem til december 2021.
Selvom EU direkte skrev, at Mikhail Gutseriev ejer Slavkali, og at mineprojektet med sin værdi af to milliarder dollars er den hidtil største investering i Belarus, konkluderede FLSmidth, at sanktionerne ikke var til hinder for kundeforholdet.
Heller ikke det faktum, at landets kontroversielle præsident Aleksandr Lukasjenko vil omdøbe byen Lyuban, der ligger ved minen, til “Gutserievsk”, fik FLSmidth til at trække sig.
Først næsten et halvt år efter, at EU-sanktionerne trådte i kraft – omtrent på samme tid som mineudstyret ifølge kontrakten skulle være færdigleveret – satte FLSmidth kundeforholdet på pause.
Det gjorde de, da USA den 2. december 2021 indførte sanktioner mod Mikhail Gutseriev, der også direkte sanktionerede hans minefirma Slavkali.
FLSmidth bekræfter i dag til Finans og Danwatch, at de var og er underlagt EU’s sanktioner, men de mener ikke, at det var en forhindring.
“Vi er et dansk firma og følger EU’s sanktioner, uanset hvor i verden vi gør forretning. Men selskabet Slavkali var ikke genstand for – og er fortsat ikke genstand for – sanktioner fra EU”, skriver FLSmidths juridiske direktør Annette Terndrup i en mail.
Den konklusion er eksperter uenige i. De mener derimod, at FLSmidth har været på kant med sanktionerne.
“Efter min mening burde alle forretninger være stoppet øjeblikkeligt”, siger professor Tom Kirchmaier, der forsker i økonomisk kriminalitet ved CBS.
Mikhail Gutseriev er god for næsten to milliarder dollars, ifølge Forbes. Formuen skabte han i kølvandet på Sovjetunionens kollaps ved at opkøbe statsejede virksomheder til tilbudspris.
I dag er Gutseriev den største udenlandske investor i Belarus, hvor han udover Slavkali har penge i blandt andet olie og ejendomme.
Han er også en nær ven og støtte til den belarusiske præsident Aleksandr Lukasjenko, der er kendt som Europas sidste diktator, og i dag bidrager Belarus til Ruslands krig i Ukraine.
Når præsidenten transporteres mellem sin residens i forstæderne til hovedstaden Minsk, foregår det ofte i en helikopter der er malet i det belarusiske flags farver, og købt af Gutserievs mineselskab Slavkali
I maj 2021 gav Aleksander Lukasjenko ordre til, at to kampfly skulle gå på vingerne for at tvinge et civilt passagerfly fra Ryanair ned i Minsk. Herefter blev to belarusiske regimekritikere, der var ombord på flyet, arresteret.
Det fik EU til at udvide sine sanktioner over for Belarus. Blandt de sanktionerede var Mikhail Gutseriev, fordi han “drager fordel af og støtter Lukasjenkoregimet”.
“Mikhail Gutseriev ejer angiveligt også en bolig, som reelt tilhører præsident Lukasjenko, og har dermed dækket over præsidenten, da journalister begyndte at efterforske hans aktiver”, skriver EU i sin sanktionstekst.
Da sanktionerne fra EU trådte i kraft, valgte FLSmidth først at sætte samarbejdet med Slavkali på pause, men efter kun to dage vurderede FLSmidth, at Slavkali ikke var omfattet af sanktionerne og genoptog derfor samarbejdet.
Ifølge FLSmidth blev det sidste udstyr til minen leveret i efteråret 2021. De ønsker ikke at oplyse, hvor stor en andel af de 360 millioner kroner de har fået ind på projektet.
FLSmidth forklarer i dag, at de fortsatte leverancerne til Slavkali, fordi deres undersøgelser viste, at Mikhail Gutseriev ejede mindre end halvdelen af aktierne i mineselskabet.
“Det er ubestrideligt, at Mikhail Gutseriev personligt er sanktioneret af EU. Om selskaber, han er engageret i – for eksempel Slavkali – også er sanktionerede, beror på, om han ejer mere end 50% eller på anden vis har en betydende indflydelse”, skriver FLSmidths juridiske direktør Annette Terndrup i et skriftligt svar til Finans og Danwatch.
“Vi lavede en omfattende due diligence rapport, der på daværende tidspunkt konkluderede, at ejerskabet var under 50 pct.”, skriver hun.
Men Mikhail Gutseriev har faktisk betydelig indflydelse og kontrol over Slavkali.
Det viser en gennemgang af årsrapporter og indrapporteringer til virksomhedsregistre i Storbritannien og Belarus, som Danwatch blandt andet har fået adgang til gennem et samarbejde med journalister fra Belarus Investigative Center
Slavkali er ejet af firmaet GCM Global Energy, som Mikhail Gutseriev indtil juni 2021 havde kontrollen og ejerskabet over. Men kun 11 dage inden EU’s sanktioner trådte i kraft, overførte Mikhail Gutseriev ejerskabet og kontrollen over GCM Global Energy til sin lillebror.
FAKTA
Danske FLSmidth indgik i 2020 en stor kontrakt med mineselskabet Slavkali i Belarus. Slavkali ejes af selskabet GCM Global Energy, der frem til juni 2021 var kontrolleret af oligarken Mikhail Gutseriev. Kun 11 dage før EU sanktionerede ham, overførte han ejerskabet over GCM Global Energy til sin lillebror, Sait-Salam Gutseriev.
Af GCM Global Energy’s åbent tilgængelige årsrapporter fremgår det, at virksomheden har en direkte ejerandel i Slavkali på 41 pct., og at en ejerandel på 25 pct. ejes af “en nærtstående part”.
De resterende 34 pct. ejes af Ruslands største bank Sberbank, som har modtaget aktieandelen som del af en låneaftale med Gutserievs firma.
Mikhail Gutseriev selv har i hvert fald frem til EU-sanktionerne trådte i kraft været formand for bestyrelsen i Slavkali.
Det fremgår ikke længere af Slavkalis hjemmeside, hvem der sidder i firmaet bestyrelse, men det digitale webarkiv Wayback Machine har gemt tidligere versioner af hjemmesiden.
Her fremgår det, at samtlige bestyrelsesposter i Slavkali i foråret 2021 var besat af personer, der enten er Gutserievs nære familiemedlemmer, eller ledere for andre af Gutserievs selskaber.
Selvom GCM Global Energy ejer under 50 pct. af aktierne i Slavkali, vurderer eksperter, som Danwatch har talt med, at det stadig er i strid med EU’s sanktioner at levere mineudstyr til Slavkali efter den 21. juni 2021.
EU-lovgivningen kræver nemlig ikke, at man skal eje mere end halvdelen af aktierne i en virksomhed, for at man kontrollerer den, og den er omfattet af sanktioner.
Det forklarer Mark Taylor, som er ekspert i international lov for virksomheder, der opererer i konfliktzoner og diktaturer.
GCM Global Energy og Gutseriev har stadig den største ejerandel i Slavkali – og dermed en såkaldt majoritetsinteresse.
Det er et centralt begreb i EU’s sanktionsregler, der definerer ejerskab som at være i besiddelse af 50 pct. af aktierne eller at have en majoritetsinteresse i en virksomhed.
“Det er i virkeligheden nemmere end at lægge procenter sammen. Baseret på GCM’s ejerandel på 41 pct. ser Gutseriev-familien ud til at have en majoritetsinteresse”, siger Mark Taylor, der er tilknyttet det norske forskningscenter FAFO.
“Hvis en analyse af selskabet viser, at Gutseriev har en majoritetsinteresse i Slavkali, eller at han på anden måde kontrollerer selskabet, så vil en EU-virksomhed, der handler med Slavkali, bryde EU’s sanktioner mod Gutseriev”, konkluderer han.
Den vurdering deles af professor Tom Kirchmaier, der forsker i økonomisk kriminalitet ved CBS og London School of Economics.
“Gutseriev-familien kontrollerer dette firma. De har majoritetsinteressen i Slavkali, og derfor er virksomheden underlagt sanktioner. Efter min mening burde alle forretninger være stoppet øjeblikkeligt”, siger professoren.
Det faktum, at MIkhail Gutseriev overførte sit ejerskab i virksomheden til sin yngre bror på samme tid, som sanktionerne blev annonceret, ændrer ikke på eksperternes vurdering.
“Sanktionerne omfatter også mellemmænd, og nære familiemedlemmer vurderes typisk som mellemmænd”, siger Tom Kirchmaier. Mark Taylor kalder både timingen og det nære familiebånd for “et ret stort rødt flag for sanktionsunddragelse”.
Allerede i august 2021 spurgte Danwatch første gang FLSmidth, om EU-sanktionerne mod Mikhail Gutseriev havde fået nogen konsekvenser for kontrakten med Slavkali.
Den 9. august 2021 oplyste FLSmidth i en mail til Danwatch, at de fulgte situationen i Belarus tæt, men at de vurderede, at EU-sanktionerne ikke omfattede Slavkali.
“Med assistance fra Dansk Industri, VDMA (tysk brancheorganisation, red.) og eksterne rådgivere har vi konkluderet, at virksomheden Slavkali ikke er underlagt nogen sanktioner fra EU”, skrev FLSmidths pressechef Rasmus Windfeldt i august.
Danwatch har spurgt Dansk Industri, hvorfor de i sommeren 2021 ikke mente, at EU-sanktionerne omfattede FLSmidths kunde, men Dansk Industri afviser i dag, at de gav sådan en vurdering.
“Vi har ikke rådgivet FLSmidth om, hvorvidt Gutseriev var eller ikke var sanktioneret”, skriver Dansk Industris presseafdeling i en mail til Danwatch.
FLSmidth forklarer nu, at det var minefirmaet selv, der oplyste, at de ikke var omfattet af sanktionerne – og at dette blev bekræftet af FLSmidths egne undersøgelser.
“I sanktioneringen af Slavkali i sommeren 2021 lagde EU vægt på, at Gutseriev ejede mere end halvdelen af virksomheden. Da vi får det at vide, stopper vi samarbejdet og informerer Slavkali. To døgn senere præsenterer Slavkali dokumentation for, at ejerskabet er under 50 pct, og så er EU-sanktionen ikke gældende”, skriver FLSmidths’ juridiske chef Annette Terndrup i en mail til Finans og Danwatch.
Hun oplyser samtidig, at den danske industrigigant ”for en sikkerheds skyld” bad analysebureauet Dow Jones om at lave en analyse af ejerskabsforholdene som uvildig tredjepart, og at Dow Jones bekræftede de oplysninger, som Slavkali havde givet – herunder, at Gutseriev kun ejer 41 pct. af Slavkali.
Dow Jones nåede frem til, at det resterende ejerskab ligger hos to forskellige russiske banker – Sberbank med 34 pct. og National Bank Trust med 25 pct.
Oplysningerne ledte FLSmidth til den konklusion, at “kontrollen eller den bestemmende del af Slavkali derfor ikke kan være på Gutseriev’s hænder, og at sanktioner derfor ikke kan være gældende. Derfor genoptager vi samarbejdet med kunden”, lyder det i mailen fra FLSmidths juridiske direktør.
Men den går ikke, mener eksperterne.
Det faktum, at to forskellige russiske banker ejer aktieandele på henholdsvis 25 og 34 pct. som del af låneaftaler med Gutseriev-familien, betyder ikke, at Gutseriev ikke kontrollerer virksomheden.
Faktisk fremgår det direkte af GCM Global Energys frit tilgængelige årsrapporter, at bankerne ikke har kontrol over Slavkali.
National Bank Trusts ejerandel på 25 pct. beskrives i årsrapporterne som en “non-controlling interest”, mens GCM Global Energy ifølge årsrapporterne “beholder kontrollen” over Sberbanks ejerandel på 34 pct.
“Normalt vil bankerne ikke involvere sig i ledelsen af virksomhederne, de sidder bare på aktierne som sikkerhed for, at de får deres penge tilbage. Det mener jeg også er tilfældet her, det fremgår klart af årsrapporterne”, siger Tom Kirchmaier.
Derudover sidder de to banker altså på mindre ejerandele end Gutseriev og hans familie, som derfor har en majoritetsinteresse i minefirmaet – og dermed omfatter sanktionerne Slavkali.
FLSmidth afviser eksperternes udlægning af sanktionsreglerne, og henviser atter en gang til Dansk Industri.
“I behøver ikke engang tage vores ord for det, I kan spørge Dansk Industri: De støtter vores vurdering af sagen fra sidste år og den konklusion vi og Dow Jones var nået frem til”, skriver FLSmidths juridiske direktør Annette Terndrup i en skriftlig kommentar.
FLSmidths pressechef, Rasmus Windfeld, skriver i en mail at Dansk Industri “modsiger” eksperternes vurdering og “insisterer på”, at Dansk Industris seniorchefkonsulent Peter Bay Kirkegaard citeres i sagen.
Seniorchefkonsulenten selv fortæller, at han ikke har vurderet den konkrete sag.
“Jeg har ikke sat mig ind i Slavkali/Gutseriev, og hvordan de forskellige ejerandele er fordelt, så den del vil jeg afholde mig fra at forholde mig til”, skriver Peter Bay Kirkegaard i en mail til Danwatch og Finans.
Han bekræfter, at EU’s sanktionsregler omfatter virksomheder som en sanktioneret person har en majoritetsinteresse i, men kalder det »lidt en smagssag«, om en aktiepost på 41 pct. skal anses som en majoritetsinteresse.
For at vurdere, om en virksomhed skal underlægges sanktioner, skal man vurdere både ejerskab og kontrol, altså blandt andet hvem der udnævner bestyrelsen i virksomheden, skriver han.
“Det jeg hæfter mig ved i denne sag er, at FLSmidth har haft en velrenommeret, tredjeparts screeningsekspert (Dow Jones) til at forholde sig til ejerforholdene”, skriver Peter Bay Kirkegaard.
EU’s sanktionsregler og bankernes aktieposter i Slavkali er én ting.
En anden er, hvordan det kan forsvares at fortsætte leverancerne til mineprojektet i Belarus, når mineselskabet genererer indtægter til Mikhail Gutseriev, og i sidste ende det belarusiske styre.
CBS-professor Tom Kirchmaier mener, at FLSmidth har optrådt dybt uetisk i sagen.
“Du skal virkelig forårsage en masse skade i verden, før du ender på en sanktionsliste. Selv hvis Gutseriev ejer mindre end 50 pct. af aktierne, er en aktieandel på 41 pct. en betydelig del af virksomheden. FLSmidth har foretaget et etisk valg om at fortsætte med at berige en sanktioneret person”, siger han.
Vi har spurgt FLSmidth, der har tilsluttet sig FN’s Global Compact for menneskerettigheder og erhverv, hvilke etiske overvejelser de har gjort sig omkring samarbejdet med Slavkali efter sanktioneringen af Mikhail Gutseriev.
Til det svarer de:
“Vores etiske prioritet centrerer sig om at følge de internationale sanktionsregimer. Vi tror fuldt og helhjertet på, at sanktionspolitik skal bedrives af virksomheder, internationale institutioner og lande i enigt samarbejde og skulder ved skulder, under politisk ledelse af EU og andre demokratisk valgte institutioner og regeringer – nu mere end nogensinde”, skriver FLSmidths juridiske direktør Annette Terndrup i en mail til Finans og Danwatch.
Hun fremhæver, at de satte samarbejdet med Slavkali på pause i to dage, efter at sanktionerne fra EU blev annonceret.
“Vi har i denne sag fra sidste år vist, at vi er klar til straks at efterleve sanktioner: Først, da vi satte samarbejdet med Slavkali på pause mens vi og tredjepart undersøgte grundlaget for sanktionering, og siden da vi straks fulgte den amerikanske sanktionering”, skriver hun.
Slavkali, mineselskabet i Belarus, har ikke besvaret Danwatchs henvendelser.
Emilie Ekeberg
