////////

En almindelig travl dag for fred i mørke tider

Glad for at være i Kristeligt Dagblad i dag – den mest læste artikel den 9. marts.

Fredsforsker: “Nato har uden grund ekspanderet helt op under Ruslands skørter”

Fredsforsker Jan Øberg begræder Ruslands invasion af Ukraine, men fordømmer Vestens respons

Laver i dag også interview med Kinas nationale TV, CCTV – omkring vel 1 milliard seere i Kina og rundt om i verden – og med min gamle avis, Politiken (der bevidst ikke har brugt mig i over 25 år, så det må da være en smutter 🙂 ), men det er et seriøst menneske, der stiller gode spørgsmål og bånder interviewet i over 90 minutter. Det skal komme i weekenden, watch out!

Det går altså fremad 🙂 !

Fik en række kvalitetsartikler ud via TFF PressInfo – som du også kan abonnere på:

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

Og i aften skriver jeg så den første version af svar på et skrevet interview med Kinas Global Times. På dets forside glæder jeg mig over hvad jeg tror kan være en god nyhed midt i mørket – Xi’s virtual summit with Macron, Scholz to encourage Europe-Russia direct talks over Ukraine. Se dig omkring på Global Times når du alligevel er der. Der er altid noget at lære af “de andre” – f.eks. hvad de prioriterer at fortælle og hvordan de gør det.

Samtale er jo den eneste farbare vej og jo før jo bedre, fordi det hér gør så ondt på alle i Ukraine – civile uskyldige, soldater på alle sider – og fordi al denne frygt og vrede sætter sig dybe, ofte hadefulde, spor i menneskers sjæl. Og det betyder at, time for time, bliver alle forsøg på fred og forsoning sværere.

Selv tror jeg at Kina kan spille en meget meget vigtig rolle sammen med Europa – mens USA sikkert ikke vil have med Beijing at gøre.

Men jeg havde helst set at hele verden havde samlet sig om at få FN ind i konflikten – som jeg har skrevet om andetsteds. Det er uden sammenligning FN, der har ekspertisen, træningen og erfaringerne på de konfliktløsende områder. Men det er som om ingen af de store ønsker FNs hjælp – mest dem, der heller ikke holder sig til FN-Erklæringen eller folkeretten iøvrigt.

Jeg véd imidlertid fra Jugoslavien-krigene at FN kan noget, som ingen andre kan. Men dets Generalsekretær fører desværre en nok så venlig og velmenende – men lidet dynamisk – linje. Forresten foreslog Putin for år tilbage at FN skulle ind omkring Donbas-problemet. Men dét mødte heller ikke nogen positiv respons i NATO, i EU eller i Washington. Minskaftalen skulle jo alligevel ikke gennemføres…

For øvrigt ser jeg i aften en ledende russisk forsker, jeg havde en del at gøre med for omkring 30 år siden og som har min store respekt, Andrei Kortunov – chef for Ruslands Råd for Internationale Relationer, som er knyttet til udenrigsministeriet – sidde tydeligt chokeret og sammensunket og fortælle at Putin ikke længere lytter til moderate og kyndige og at han – Andrei – er deprimeret, at alle er det og at hele situationen er pinlig. Og hér lignende tanker fra Christian Science Monitor. (1)

Interesting too?  Nye krigsfly? Boykot dem eller brug folkefinanciering

Den tanke slår mig at der kan tænkes at være flere andre forklaringer på den chokerende invasion – f.eks at der findes langt mere nationalistiske og militaristiske kredse i Kreml end Putin selv, som har sagt noget i denne retning til ham: “Kammerat, hvis du ikke sætter foden meget voldsomt ned nu, så er du færdig. Du har længe bare sagt ting til NATO men ikke sat handling bag. NATO skal stoppes én gang for alle, koste hvad det vil.”

Hvem véd egentlig noget om beslutningen? Amerikanernes hypotese at han ville invadere Ukraine og skaffe sig kontrol med Kiev viste sig korrekt. Hvad vidste de?

Ingen ved, hvordan det går og hvad der så forestår, som det skrevet står længst nede hér.

Ja, og endelig er der jo så det omsiggribende vanvid – som det illustreres på Danmarks Radios hjemmeside idag:

Kunstmuseum i København fjerner Putin-kritikers værk: ‘I tråd med Vestens systemkritik af staten Rusland’

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen har startet en “automatreaktion” imod alle russere, mener Radikale.

Det er bare det, at kunstværkernes skaber, Sergei Prokofiev, er arg modstander af Putin og invasionen af Ukraine. Nå, det går jo hurtigt i disse dage – især med uovervejede beslutninger hele vejen rundt, oppe og nede.

Og så alligevel! Er det egentlig relevant om han er pro-, neutral eller kritisk til sin regering? Skal han – der jo ikke har noget ansvar for invasionen – straffes af danske myndigheder og institutioner? Er det ikke netop alle de ikke-officielle, de mellemmenneskelige relationer vi skal styrke nu? Det mener jeg og vil selv gøre det.

Om denne politisk ukultiverede kulturindsats til fordel for Russerhadet, blot min lille syrlige kommentar på sociale medier. Jeg mener, hvad skal man dog sige?

🇩🇰 “Bogbrænding næste: Væk med alle russiske forfattere fra bibliotekerne. Væk med alle russiske medier, forskningssamarbejder, turistbesøg og mellemmenneskelige relationer. Væk med enhver dialog og enhver mulighed for gensidig forståelse – omend langt ude i fremtiden.

Og DEREFTER tager vi så fat på den samme censur af USA, Frankrig, England – og Danmark – for deres mangeartede indsatser for folkeretsstridige massedrab, lemlæstelser, sanktioner mod uskyldige samt produktion af op til 50 millioner af flygtninge i Jugoslavien, Somalia, Afghanistan, Irak, Libyen, Syrien og Iran de sidste 20 år.

Der bliver ikke så meget tilbage af hverken det vestlige eller østlige Vestens kultur.

Interesting too?  Denmark to attack in Syria - too

Og når dét er fikset så er der kun at vente på at USAs Kolde Krig mod Kina bliver varm.

Konklusion: Og sådan ødelagde Vesten sig selv uden at være truet af nogen – kun af sine egne mange vrangforestillinger om sig selv og andre – og af blind militarisme.

Akja, sådan kan det gå – og vil det måske gå.” ⛔️

Jeg glemmer jo helt at du kun bør spille Tjajkovski, Mussorgsky, Scriabin, Rachmaninoff, Stravinsky, Rachmaninoff, Shostakovich, den anden Prokovief og lignende ukultiverede slyngler med hovedtelefoner på eller når ingen anden kan høre hvad du spiller. Det kommer snart at blive farligt. Måske forbydes.

I disse intellektuelt nedrustede og mørke tider er hets mod folkeslag blevet politisk korrekt. Hævn og had – uden en tanke for morgendagen – er blevet officiel politik. Etik og dannelse – ånd – en saga blott. Alle bånd skal skæres. Drømme om fred blive til mareridt.

Den Vestverden, der tidligere ikke kunne finde ud af noget sammen, står endelig sammen, helt helt sammen om den negative energi: Vi mod dem – og den selvretfærdig fordømmelse og kollektive afstraffelse af dét onde, vi aldrig selv har gjort.

Om noget andet skal der ikke tales.

– lyt til vers 2…

[Vers 2]
Møde hvad der venter os
Og ingen ved, hvordan det går
Bære skæbnen uden trods
Hvad der så forestår
Glad ved hver en venlighed
Men uden tro, at det bli’r ved
Søge fred, idet vi ved
At vi har ingen krav på fred

[Omkvæd 2]
Man binder os på mund og hånd
Men man ka’ ikke binde ånd
Og ingen er fangne
Når tanken er fri
Vi har en indre fæstning her
Som styrkes i sit eget værd
Når bare vi kæmper—
For det, vi ka’ li’
Den som holder sjælen rank, kan aldrig blive træl
Ingen kan regere det, som vi bestemmer selv
Det lover vi med hånd og mund
I mørket før en morgenstund
At drømmen om frihed
Bli’r aldrig forbi

således, vil jeg lægge til, heller ikke drømmen om frihed fra militarisme og krig.

• 1) Danmark Radio interviewede Andrei Kortunov den 9. marts, 2022 – her.

• 2) EkstraBladet har snuppet interviewet fra Kristeligt Dagblad, brygget videre på det og gjort sin egen lille opinionsundersøgelse. Interessant! Og vil have en kommentar fra mig.

• 3) Debatten om hvad jeg siger til Kristeligt dagblad har affødt en over 350 kommentarer på KDs Facebook-side. Du kan se dem – de fleste nok negative – og mit lange svar til dem her.

JO

Welcome to my official personal home. I'm a peace researcher and art photographer.

2 Comments

    • Mange tak, Vibeke. Det var det tal, der fandtes dagen før interviewet blev lavet – formentlig var det fra en humanitær hjælpeorganisation eller FN. Idag er tallene desværre meget større – også hvad gælder flygtningenes antal.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Story

Ukraine crisis: Time for some peace diplomacy, visions of a better future

Next Story

En samtale med Radio 4 om Ukraine, NATO’s “defensivitet” – og en del andet

Latest from Afterthoughts

Discover more from 🗝 Jan Oberg

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading